Heltene fra Tarup hjemme igen: - Åge kan bare ringe

Fem landsholdshelte vendte hjem til Tarup og Paarup – og de er sådan set lykkelige for, de ikke skal udtages til landsholdet igen…

Fra venstre: Anders Fønss, Victor Vobbe Larsen, Christian Bannis, Mads Priisholm Bertelsen og Kasper Skræp er hjemme igen efter 48 forrygende timer i og ude af Slovakiet. Foto: Anders Brohus
Fra venstre: Anders Fønss, Victor Vobbe Larsen, Christian Bannis, Mads Priisholm Bertelsen og Kasper Skræp er hjemme igen efter 48 forrygende timer i og ude af Slovakiet. Foto: Anders Brohus

TARUP PAARUP (Ekstra Bladet): De kom, de så – og de tabte!

Det blev 48 forrygende timer for en flok danske eventyrere, der fik stof til nogle gevaldige røverhistorier i al evig fremtid, og i går vendte fem af dem så hjem til den fynske røv af 2. division – Tarup Paarup Idrætsforening.

Der er dømt forholdsvis meget ’hæhæ’ et stykke derude ad vejen mod Middelfart vest for Odense, og for midtbanespilleren Christian Bannis er sagen en anelse prekær omkring kl. 16.30:

- Jeg glemte mine støvler i bussen, så jeg kan nok ikke træne med, fortæller han med et skævt smil, da han og de fire øvrige TPI’ere er kommet hjem til Paaruphallen i noget, der lignede bragende solskin – med varsler om snarligt uvejr….

Men fand’me om støvlerne ikke dukker op alligevel, og kl. 18.15 lunter Christian Bannis over mod kunstgræsset sammen med alle de andre deltagere i det kollektive hæhæ-kor.

- Nu får jeg nok en bøde både for at glemme støvlerne, sætte DBU i alarmberedskab og så finde dem igen. Hele landsholdsbonussen ryger, piber han stærkt grinende efter det, der må have været en skelsættende rejse til et land, han næppe havde drømt om at besøge som turist.

- Går bøden til TPI eller DBU?

- TPI for fanden da. Den anden bødekasse har jeg næppe råd til at deltage i.

- Hvad er taksten?

- Det er nok en 499’er, siger han, inden han, indskifteren Anders Fønss, backen Mads Priisholm Bertelsen og de ubenyttede reserver Kasper Skræp og Victor Vobbe ’Jeg Har’ Larsen lunter over til de skævt grinende holdkammerater, der nu må se i øjnene, at TPI’s kamp i weekenden er flyttet til ingen verdens nytte.

De ’rigtige’ landsholdsspillere kommer hjem og spiller mod Wales.

Og godt for det, når man spørger den fynske kvintet, der nok kunne se det sjove i at få landskampsnåle, trøjer og holdbilleder med hjem fra Bratislava og nærmeste omegn, men helt ærligt ville have haft det mindre end spøjst med at skulle løbe ind på stadion i Aarhus til en hjemmekamp mod Wales – måske med ’skruebrækker-bannere’, fysisk blokade og grumme kommentarer på sociale medier i kølvandet.

Godt slidte men hjemme igen - og klar til at træne med det samme. Kvintetten fra Tarup Paarup Idrætsforening var dagens midtpunkt i Odenses vestlige udkant. Foto: Anders Brohus
Godt slidte men hjemme igen - og klar til at træne med det samme. Kvintetten fra Tarup Paarup Idrætsforening var dagens midtpunkt i Odenses vestlige udkant. Foto: Anders Brohus

- Jeg har ikke modtaget negative kommentarer overhovedet, siger Christian Bannis.

Men det har man i klubben, hvor fodbold-formand Anders Nørgaard fra morgenstunden via Facebook er ude at rose sine drenge kombineret med en undren over dem, der åbenbart havde overdænget almindelige medlemmer af klubben med negative kommentarer.

Derfor er der hverken flagallé eller nogen snak om at genoplive Odense Jernbane Orkester til hædring af klubbens fem landsholdsspillere, hvor Kasper Skræp, der ikke blev bragt i spil i Slovakiet, åbent indrømmer, at han ærgrer sig.

- Jeg havde jo sådan håbet på et par minutter – men desværre, siger eleven fra Tornbjerg Gymnasium, der er helt på det rene med, at sådan et svinkeærinde til Slovakiet koster på fraværskontoen.

- Mine klassekammerater havde ellers googlet sig frem til, at jeg ville blive den sjette yngste debutant nogen sinde. Sådan skulle det så ikke gå, siger den 18-årige og sukker.

De fem ved nu alt om, at det ikke er 6500 kroner i foret, der tæller, for følelsen af at trække trøjen med DBU-logoet over torsoen er såmænd ægte nok.

- Er du sindssyg! Jeg tror, alle fik en klump i maven, og jeg er stensikker på, der ikke var én eneste af os, der ikke var nervøs, da vi sad derinde i omklædningsrummet og skulle tage trøjerne på, siger angriberen Anders Fønss, der privat er ven med speedwaystjernen Nicki Pedersen og uden problemer kan byde Martin Skrtel op til en duel – på tatoveringer.

- Vi er lige landet, så jeg tror heller ikke, det helt er gået op for os endnu. Det er gået meget stærkt det hele. Vi har ikke engang været hjemme endnu, siger han.

De fem fynboer fik besked fra DBU via Christian Bannis tirsdag kl. 10.

- Det gik bare sindssygt hurtigt. Vi skulle stille i klubben kl. 11 og være i Brøndby kl. 13 – og så kørte vi direkte til Roskilde og fløj stort set med det samme, fortæller han.

Det første fly lignede lidt en bredbuget troppetransport, men var nu helt okay – og der skulle jo også være plads til, at John Faxe kunne forcere midtergangen og spørge folk, om de skød med venstre, højre – eller tog med hænder…

Men flyet hjem….

- Man taber lige 3-0, og så bliver man belønnet med et luksusfly med lædersæder og tre meter benplads til hver side, fortæller Anders Fønss.

- Kan man mærke stoltheden?

- Det er surrealistisk. De startede med at spille sådan noget polsk vodkamusik, og der var fuldt skrald på anlægget. Okay, skal vi varme op til det her… Det var en fed fornemmelse, en vild oplevelse, siger han.

Christian Bannis:

- Når jeg først spiller, er der ingen forskel på, om det er 2. division eller en landskamp – åbenbart. Man stresser måske sig selv i nogle situationer ved at spille hurtigere, end godt er, men omgivelserne lægger man hurtigt bag sig.

- Men vi var var selvfølgelig nervøse for at tabe 0-10. Vi ville ikke være det dårligste hold i historien, siger Anders Fønss, der har en forklaring på, hvorfor det ikke gik værre:

- Danske fodboldspillere er godt skolet, og Faxe gjorde det jo så simpelt som overhovedet muligt. Her i klubben går træneren jo nogle gange ned i så små detaljer, at man ikke altid kan følge med, men vi spillede så enkelt som muligt.

- Og sådan blev Herfølge dansk mester i fodbold…

- Hæ, ja! Der kan du selv se, hvor nemt det er at være træner.

De fem Tarup-spillere kendte selvfølgelig hinandens navne, men det kneb sgu en anelse at holde styr på alle de andre, da vikar-landsholdet spillede kamp mod Martin Skrtel og Co... Foto: Anders Brohus
De fem Tarup-spillere kendte selvfølgelig hinandens navne, men det kneb sgu en anelse at holde styr på alle de andre, da vikar-landsholdet spillede kamp mod Martin Skrtel og Co... Foto: Anders Brohus

- Vi blev hurtigt ’bondet’. Hvad hedder du, og hvor kommer du fra, siger Victor Vobbe Larsen.

- Hvad så bagefter?

- Det blev nærmest fejret som en sejr. Det var med ølkasse i omklædningsrummet og stor jubel, fortæller han.

- Da kendte vi sateme lige pludselig hinanden. Det var med krammere, og jeg skal sateme give dig. Pludselig kunne vi sgu fornavnene på hinanden efter at have forsøgt os med numre og ’hej, du der’. Men det er sgu da en mærkelig fornemmelse at have tabt – og juble, erkender Anders Fønss.

- Og så var der fri bar?

- Ja, men den var så lukket alligevel, og jeg tror nærmest også, vi var for trætte. Vi skulle køre en time til Bratislava og spise. Igen! Og så var der afsluttende møde, og så var klokken to, og vi skulle op klokken syv, eller hvordan fanden det var. Nej mand, jeg føler, jeg har været væk i tre uger, siger Anders Fønss.

- Så det gør I aldrig mere?

- Man skal aldrig sige aldrig. Men næste gang skal det være Åge, der udtager os! Han kan jo bare ringe – nu har han jo noget videomateriale på os…

- Hvad tænker I om konflikten. I stikker jo hovedet i et hvepsebo!

- Det har jeg prøvet så mange gange før. Nej, jeg tror bare, man tænker: Hvem fanden siger nej til at spille for landsholdet, siger Anders Fønss.

- Hvis jeg skal være ærlig, så tænkte jeg sgu egentlig, at nu får jeg lidt travlt med at få mit pas fornyet. Det var nemlig udløbet, siger Victor Vobbe Larsen.  

- Får I vrøvl med sponsorerne nu?

- Vi får kassen for det, men jeg fik godt nok en røffel fra Nike, der sagde, det ikke var så smukt, at jeg spillede i Hummel, siger en grinende Anders Fønss.

- Gik I efter oplevelsen – eller var der en mission?

- Først er det en oplevelse, og derefter, når man sidder og tænker over det, jamen… Så er det hverken for at hjælpe DBU eller Spillerforeningen, så er det for at hjælpe breddeidrætten – eller fodbolden i Danmark generelt, siger Anders Fønss med rævesmilet og tilføjer:

- Men hvis jeg skal være ærlig, tror jeg faktisk, vi gjorde for oplevelsens skyld. Hvornår får man ellers massage i tre timer og alt den mad, man kan skovle ind?

Simon Kjær og Kasper Schmeciel er nu klar til kamp på søndag i Aarhus. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 6. sep. 2018 - kl. 21:23 TAK – men intet er ændret!

De 'normale' danske landsholdsspillere kan med aftalen nu igen trække i arbejdstøjet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 20:04 Fodbolden reddet: DBU og spillerne indgår aftale

Se også: Forsker: En part i landsholdskonflikt kommer til at sluge kamel

8 kommentarer
Vis kommentarer