Hemmingsen straffes af klub efter matchfixing-dom

Carsten Hemmingsen er blevet suspenderet som sportschef i Marienlyst efter sagen om spil på egne kampe

Carsten Hemmingsen er færdig som sportschef i Marienlyst. (Foto: Lars Poulsen
Carsten Hemmingsen er færdig som sportschef i Marienlyst. (Foto: Lars Poulsen

Fodboldklubben Marienlyst har torsdag valgt at suspendere sin sportschef Carsten Hemmingsen.

Det sker, efter at Carsten Hemmingsen har fået en straf af matchfixingnævnet i Danmarks Idrætsforbund (DIF) for at have spillet på egne kampe i sin tid som cheftræner i fodboldklubben Middelfart.

Straffen lød på seks måneders karantæne fra deltagelse i enhver aktivitet under Dansk Boldspil-Union (DBU) samt en bøde på 25.000 kroner.

- Boldklubben Marienlyst har nu haft lejlighed til at gennemlæse og forholde sig til DIF's kendelse vedrørende Carsten Hemmingsens sag om betting.

- På den baggrund har Boldklubben Marienlyst suspenderet Carsten Hemmingsen fra alt arbejde i klubben og som sportschef per 15. marts 2016, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.

Se også: DBU glæder sig over Hemmingsen-straf

Carsten Hemmingsen, som blev ansat som sportschef i Marienlyst 16. december, har accepteret straffen, som gælder fra 15. marts.

- Det skal igen understreges, at Boldklubben Marienlyst tager afstand fra matchfixing og uetisk adfærd.

- Boldklubben Marienlyst har ikke yderligere kommentarer til en sag, der handler om en forseelse, der er sket før Carsten Hemmingsens ansættelse i Marienlyst, skriver klubben.

Se også: Carsten Hemmingsen erkender dumhed: Straffen er fair

Se også: Spillede mod sit eget hold: Hans klub afviser ikke comeback

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere