Henter spansk bomber

Rubén Herraiz Alcaraz bliver genforenet med AaB-træner Martí Cifuentes i Nordjylland

Transfervinduet i Superligaen er lukket, men det betyder ikke, at tilgangen af nye spillere er forbi.

Mandag aften oplyser AaB således på sin hjemmeside, at klubben har skrevet kontrakt med den kontraktfrie spanier Rubén Herraiz Alcaraz.

Alcaraz spillede senest i norske Sandefjord, hvor AaB's cheftræner, Martí Cifuentes, var ansat, før han tog til Nordjylland i januar.

Det spillede en stor rolle i angriberens valg af klub.

- AaB er en stor klub, og siden jeg fandt ud, at Martí blev cheftræner i AaB, har det været min førsteprioritet at komme hertil.

- Min mentalitet og fodboldforståelse er meget lig Martís, så jeg er rigtig glad for at være ankommet til klubben, og nu ser jeg frem til snart at kunne møde og træne med mine holdkammerater, siger han til klubbens hjemmeside.

Den 28-årige offensivspiller, der går under tilnavnet 'Rufo', scorede 19 mål i 65 kampe for Sandefjord i Norge.

AaB-træner Martí Cifuentes (på billedet) har tidligere arbejdet sammen med Rubén Herraiz Alcaraz. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB-træner Martí Cifuentes (på billedet) har tidligere arbejdet sammen med Rubén Herraiz Alcaraz. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Tidligere har han spillet for Espanyols andethold samt klubberne CF Badalona og Mallorca.

AaB-sportschef Inge André Olsen ser den spanske nyerhvervelse som en alsidig spiller.

- Ligesom det er tilfældet for Martin Samuelsen, så kan Rufo dække alle de offensive positioner, hvor han med sin målfarlighed, sit tekniske niveau og sin spilintelligens kommer til at styrke os, siger han.

FC Midtjylland 'stjal' sejren i sidste øjeblik. Foto: Henning Bagger Dansk fodbold Slår til i sidste øjeblik

Foto: Lars Poulsen Superligaen VAR-hjælp til Brøndby

Vejle Boldklub har flere lysende talenter på vej, der går mod et gennembrud på førsteholdet. Foto: Vejle Boldklub Vejle Boldklub De skal redde Vejles fremtid

Vild jubel, da Jens Stage bringer FCK tilbage i kampe med målet til 2-1. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix Allan Olsen Rod på FCK-brættet: To træk redder Thorup

6 kommentarer
Vis kommentarer