Der er ikke konstateret ét eneste smittetilfælde i forbindelse med de 46 kampe, der foreløbig er afviklet i Superligaen.
Alligevel er superligakampene i risikogruppen som en stor smittespreder.
Det var den konklusion, som Kåre Mølbak, direktør for Statens Serum Institut, fremlagde på Ekstra Bladets spørgsmål onsdagens coronapressemøde på Eigtved Pakhus.
Hvilken evidens ligger der for, at Superliga-kampene er supersmittespredere?
- Det er den erfaring vi har med større forsamlinger. Jo større forsamlinger, jo større risiko er der for smittespredningen. Det har ikke noget med Superligaen at gøre.
- Større forsamlinger giver større risiko for smitte. Også det, at mange mennesker mødes på kryds og tværs af alder og bekendtskabsgrupper, siger Kåre Mølbak.
Du kalder det store forsamlinger, men de har jo lavet sektioner med 500 personer, har styr på alle oplysninger om den enkelte tilskuer. Og der er blevet afviklet 46 Superliga-kampe, hvilket har resulterede i nul smittetilfælde. Hvad er problemet?
- Stor anerkendelse for det arbejde, klubberne har lavet. Men der kan godt være sket noget smitte, som ikke er blevet meldt ind. Problemet er, når der er samlet så mange mennesker, så stiger risikoen.
Men et fodboldstadion er jo meget stort med mange pladser. De har bevist, de sagtens kan holde afstand?
- 500 er mange mennesker, når man tænker på, hvad der kan ske af smittekontakt i de tilfælde.
- Vi kan heller ikke være sikker på, at der ikke har været smittetilfælde i forbindelse med superliga-kampene. Derfor er det svært at konkludere noget. Men det er dejligt, at kampene spilles under disciplinerede forhold.
- Det er alvorligt: Klubberne har ikke fået en krone