- Jeg gider fandeme ikke tage straf for noget, jeg ikke har gjort

Nicki Bille var ikke tilfreds med at være kendt skyldig i vold mod en dørmand og trusler mod en sygeplejerske

Nicki Bille er dømt. Bliv opdateret i sagen her.

Nicki Bille blev fredag eftermiddag idømt fire måneders fængsel for at have truet en cyklist, vold mod en dørmand, trusler mod en sygeplejerske og besiddelse af narkotika.

Hovedpersonen var dog ikke helt tilfreds med sagens udfald, og derfor har han anket forholdene om vold mod dørmanden og trusler mod sygeplejersken.

- Jeg har anket to af forholdene, som jeg ikke synes er fair. Fair skal være fair. Jeg vil gerne tage straf for det, jeg har gjort, men jeg gider fandeme ikke tage straf for noget, jeg ikke har gjort, lød det fra Nicki Bille til den fremmødte presse umiddelbart efter retsmødets afslutning.

Den tidligere fodboldspiller og hans forsvarer, Asser Gregersen, mener, at Nicki Bille snarere skubbede end slog den dørmand, der efterfølgende fik konstateret en brækket næse og blødninger ved øjet.

De mener heller ikke, at Bille truede en sygeplejerske på Rigshospitalet natten til 27. januar. Det var snarere en ophedet diskussion mellem Bille og sygeplejersken. Den forurettede og et andet vidne forklarede dog begge, at Nicki Billede truede verbalt og løftede hånden truende flere gange mod sygeplejersken.

Nicki Bille blev kendt skyldig i fire af fem forhold og blev altså kun frikendt i det forhold, hvor han var tiltalt for at have båret en luftpistol uforsvarlige. Retsformanden lagde blandt andet vægt på Nicki Billes to tidligere domme, da han begrundede, hvorfor dommen ikke blev gjort betinget.

På grund af Billes anke fortsætter sagen i Østre Landsret senere på året.

Du kan se interviewet med Nicki Bille i tv-klippet øverst i artiklen.

Nicki Bille vil tilbage som fodboldspiller. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 25. apr. 2019 - kl. 22:27 Bille i kovending: Vil gøre comeback

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 10:36 Truet af Bille: - Jeg troede, jeg skulle dø

FC Roskildes farlige angriber Emil Nielsen er flyttet hjem til sine forældre, hvor han bor på et lille værelse. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer bor på syv kvadratmeter hjemme hos sine forældre

100 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere