Joy får det gule kort

Kulturminister Joy Mogensen har fået en næse for sin håndtering af tilskueradgangen i Superligaen

Sportchef Allan Olsen er svært utilfreds med kulturministerens håndtering af coronarestriktioner for tilskuerne i Superligaen. Producer: Signe Skov

I den politiske verden fik kulturminister Joy Mogensen en såkaldt næse efter tirsdagens samråd. Skal den veksles til sportens verden, så var der tale om det gule kort fra et politisk flertal.

- Vi fastholder vores kritik af ministeren efter samrådet, som Radikale Venstres idrætsordfører Jens Rohde udtrykker det overfor Ekstra Bladet.

Det er nu, du skal slå til: Sport og Spil Ekspertens råd: Smuthullerne til dit hold

Det var Radikale Venstres idrætsordfører Jens Rohde, der havde indkaldt kulturminister Joy Mogensen til hastesamrådet på vegne af et flertal bestående af Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Jens Rohde var på ingen måder tilfreds med de svar, han fik på samrådet. Tværtimod.

- De svar, vi fik fra ministeren, var ikke-svar. Fodboldklubberne har i den nuværende situation, hvor de skal sælge sponsorater og sæsonkort, behov for klarhed. De skal vide, om der bliver åbnet fuldt op fra 1. september.

- Den klarhed gav ministeren slet ikke. Det er stærkt utilfredsstillende for fodboldklubberne at få den besked, vi først skal mødes i løbet af de første uger af august. Klubber står lige nu i en situation, hvor de ikke ved om de er købt eller solgt, siger Jens Rohde.

Venstres idrætsordfører Britt Bager er helt uforstående overfor, at ministeren er så tilbageholdende, når udviklingen i samfundet er meget positiv og der aktuelt kun er 17 indlagte med coronavirus.

- Selvfølgelig skal vi være påpasselige, men vi skal også reagere på de gode tal, vi ser. Derfor bør der åbnes fuldt op for tilskuerne fra 1. september, mener Britt Bager.

FC Midtjylland har et solidt forspring i toppen af tabellen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Superligaen - 3. jul. 2020 - kl. 22:14 Lukker 3500 ind til guldkamp

Se også: Spil for galleriet

184 kommentarer
Vis kommentarer