Kæmpe eksplosion: Dansk stadion jævnet med jorden

Silkeborg sagde i dag endegyldigt farvel til byens mangeårige fodboldstadion. Se langside-tribunen blive sprængt i luften her

BUUUUM! Og med et var tribunen væk. (Video: Camilla Norup/Midtjyllands Avis)

Det var et imponerende lysglimt og ligeså brag, der mødte nysgerrige silkeborgensere, da den gamle langtribune på Silkeborg IF's pensionerede stadion, Mascot Park, fredag eftermiddag klokken 16.30 blev sprængt i luften.

Et brag så højt, at det tilsyneladende kom bag på de mindste af de fremmødte, hvad noget kunne tyde på, hvis man lytter efter på optagelsen, som du kan se oven for.

Midtjyllands Avis var på pletten og forevigede det fascinerende, men for 'sifosier' også vemodige øjeblik.

Mascot Park, som byens stadion pga. en sponsor-aftale har heddet de seneste år, dannede indtil i sommer hjemmebane for Silkeborg IF, der i weekenden rykkede ind på nyere og langt mere tidssvarende rammer på det Lars Larsen-sponsorerede Jysk Park.

Se også: Udsolgt stadion-åbning: Se tre mål og to røde kort

Dermed siger klubben, der i år fylder 100 år, endegyldigt farvel til det stadion, der blev grundlagt som en sportsplads i 1920'erne og siden er blevet udvidet af flere omgange.

Op gennem 1990'erne og 00'erne er det ofte blevet debatteret, om Silkeborg Stadion skulle afløses af et nyt og moderne stadion, der kunne gøre op med dårlige til- og frakørselsforhold, parkeringsforhold og beliggenheden i et villakvarter, hvor charmerende det end måtte være.

For p-pladser skal der til - vi er vel i Jylland.

Det og meget mere har silkeborgenserne nu fået i et nyt og meget rost stadionbyggeri i Søhøjlandet.

Køb et stadion-minde
Det er planen, at store dele af det nu så småt nedrevede stadion skal genbruges. Blandt andet vil 140 stadionlamper blive forvandlet til loftslamper og solgt som støtteprojekt til den velgørende organisation BROEN, skriver Silkeborg IF på klubbens hjemmeside.

Og har du mod på mere, kan også elevatorer, dele af omklædningsrummene og sågar stykker af græsplænen blive dit eje, skriver TV 2.

Det store mål er ifølge nedrivningsfirmaet ikke at tjene penge, man at få genbrugt så meget som muligt.

Selve stadiongrunden vil hovedsagligt blive omdannet til boliger.

Se også: Stjerneregn over Silkeborg: Så fedt er det nye stadion!

Se jævningen af den gamle langside-tribune i klippet øverst!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen