Kæmpe transfervindue i Danmark

Danske fodboldklubber vil få mulighed for at hente nye spillere fra 16. juli til 5. oktober

Transfervinduet er blevet skubbet på grund af coronapausen. Det løber nu fra 16. juli til 5. oktober i Danmark (Arkivfoto). Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Transfervinduet er blevet skubbet på grund af coronapausen. Det løber nu fra 16. juli til 5. oktober i Danmark (Arkivfoto). Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Transfervinduet i dansk fodbold kommer til at løbe fra 16. juli til 5. oktober.

Det bekræfter Peter Ebbesen, turneringschef i Divisionsforeningen, over for Tipsbladet. Tidsrummet læner sig op ad et forslag fra Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) om at lade transfervinduer lukke netop 5. oktober.

- Der er taget den beslutning, at det anbefalede, harmoniserede transfervindue lukker 5. oktober, og det agter vi at følge i dansk fodbold.

- Den dato er valgt, fordi gruppespillet i de europæiske turneringer starter 20., 21. og 22. oktober. Derfor lægger vi os som sædvanlig op af den harmoniserede anbefaling, siger Peter Ebbesen til Tipsbladet.

Der bliver desuden indført et kort transfervindue på et døgn den 1. juli.

Det lille vindue er tiltænkt kontraktløse spillere. De kan skrive under på kontrakter når som helst, men de kan først skifte, når transfervinduet er åbent.

Det er ikke alle lande, der endnu har lagt sig fast på, hvornår deres transfervindue skal være åbent.

Blandt andet har Premier League endnu ikke meldt noget ud.

De forskellige landes planer for transfervinduerne fremgår af en oversigt, som Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har offentliggjort.

Den viser blandt andet, at Tyskland - i stil med Danmark - åbner sit vindue fra 15. juli til 5. oktober med et lille ekstra vindue 1. juli.

Se også: Tragedie i Spanien: 17-årigt talent druknet

Arkivfoto: Alessandro Di Marco/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 21. jun. 2020 - kl. 08:01 Klub i modvind: Brugte helt forkert billede

Foto: Tariq Mikkel Khan Spansk fodbold - 20. jun. 2020 - kl. 13:43 Braithwaite reagerer på skeptiske Laudrup

Carlos Zeca fik gult kort for sin tackling. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Skulle det være rødt?

Styrmand Bech har taget hyre som lods på fodboldflagskibet i Esbjerg efter en ni måneder lang familietur på de syv have - og besøg på fem kontinenter. Foto: Sport og Spil Troels Bech: - Hvem fanden kan leve med det?

1 kommentar
Vis kommentarer