Kendt komiker har trukket sig: Vi vil savne ham

Den kendte komiker Andreas Bo har trukket sig fra sit engagement i Køge Nord FC, og han vil blive savnet, lyder det fra træneren

Komikeren Andreas Bo har trukket sig fra Køge Nord FC. Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Komikeren Andreas Bo har trukket sig fra Køge Nord FC. Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Den berømte komiker Andreas Bo har i en årrække været engageret i Køge Nord FC, og ambitionerne på vegne af den nuværende Danmarksserieklub fejlede ikke noget, men for et par måneder siden valgte han at trække sig.

Det er et tab for klubben, fastslår cheftræner Carsten Jensen over for sn.dk

Andreas Bo var begyndt at se sig selv mere som en praktisk gris i Køge Nord FC, og da komikeren har et nyt show på vej til september, prioriterede han, at de 25-30 timer, han ugentligt brugte i klubben, kunne fordeles bedre.

Andreas Bo Pedersen gik i 2016 ind i Rishøj Boldklub, der kort tid efter blev til Køge Nord FC. Det har han ikke fortrudt. Foto: Jonas Olufson Plus Andreas Bo: Jeg gider ikke gå og lege pengemand

Dermed må Køge FC Nord klare sig uden Andreas Bo.

- Vi har haft et godt samarbejde, og jeg har intet at udsættes på ham overhovedet. Han har gjort meget for klubben de senere år, men han har jo en anden beskæftigelse, hvor han tjener sine penge, og det er trods alt det vigtigste.

- Men jeg vil da savne ham, det er helt sikkert, siger Carsten Jensen til sn.dk.

Køge Nord FC har endnu ikke spillet en kamp i dette forår på grund af coronakrisen.

Se også: Spark og slag gav ekko i UFC-comeback foran tomme tribuner

Se også: Danskerklub smidt i coronakarantæne

Se også: Lyon-præsident bekræfter: Champions League i august!

42 kommentarer
Vis kommentarer