Annonce:
Annonce:

Kontroversielle ejere på Superliga-rundtur

Esbjergs ejerkreds, Pacific Media Group, var rundt i mindst fem andre danske fodboldklubber, inden de faldt for traditionsklubben på vestkysten

Der har ikke været udbredt tilfredshed med PMG blandt Esbjergs fans. Her fra kampen, hvor klubben definitivt rykkede ned i 2. division.
Der har ikke været udbredt tilfredshed med PMG blandt Esbjergs fans. Her fra kampen, hvor klubben definitivt rykkede ned i 2. division.
Annonce:
Følg Fodbold

Som fodboldleder er det klogt at trække vejret og tænke sig rigtig godt om, inden man overlader nøglerne til fodboldlicensen og takker ja til et millionbeløb fra udenlandske investorer.

Mange nye, udenlandske ejere bobler i disse tider frem på den danske fodboldscene. Og det er ikke alle 'ægteskaber', der har fået en lykkelig udgang.

5. februar 2021 er i hvert fald en dag de aldrig glemmer i Esbjerg.

Det, der skulle være et vendepunkt og skridt fremad, har udviklet sig til et mareridt. For datoen kan nu reelt defineres som tidspunktet for, hvornår nedturen for alvor begyndte at tage fart i Esbjerg.

Det var nemlig dagen, hvor den stolte traditionsklub på vestkysten skiftede ejere.

Paul Conway har via sit selskab Pacific Media Group investeret i en række andre fodboldklubber udover Esbjerg. Og det går heller ikke særlig godt de steder. Foto: Anders Brohus.
Paul Conway har via sit selskab Pacific Media Group investeret i en række andre fodboldklubber udover Esbjerg. Og det går heller ikke særlig godt de steder. Foto: Anders Brohus.

Pacific Media Group (PMG) gik sammen med Partners Path Capital, Chien Lee og Krishen Sud, og købte sig ind i Esbjerg. Med sig havde de 30 millioner kroner, som var nok til at erhverve sig aktiemajoriteten.

Annonce:

Her 16 måneder senere befinder klubben sig i en kaotisk tilstand efter den anden nedrykning på tre sæsoner.

Udenlandsk ejerskab har - i hvert fald på den korte bane - på ingen måder været lykken for Esbjerg, der har oplevet en ganske turbulent tid med Pacific Media Group i ejerkredsen.

Med to år til klubbens 100-års jubilæum starter vestjyderne nu den nye sæson i landets tredjebedste række med en udekamp mod Brabrand 6. august.

Nedturen har været total i Esbjerg, der i 2019 vandt bronzemedaljer i Superligaen. Efter to nedrykninger i træk spiller de nu i 2. division. Foto: Anders Brohus.
Nedturen har været total i Esbjerg, der i 2019 vandt bronzemedaljer i Superligaen. Efter to nedrykninger i træk spiller de nu i 2. division. Foto: Anders Brohus.

PMG har Paul Conway og Grace Hung i spidsen for ejerkredsen. Og det har primært været Conway, der har været talsmand for projektet.

I det danske CVR-register er Esbjergs legale ejere opført som Esbjerg Investment Limited, Hongkong. Selv er Pacific Media Group registreret på Hawaii.


- Esbjerg var attraktiv for os på grund af den imponerende historie, det stærke akademi samt de passionerede fans og sponsorer, sagde Paul Conway ved overtagelsen for 16 måneder siden.

Annonce:

Virkeligheden har vist, at fansene er meget passionerede, men ejerkredsen havde nok ikke forventet den stærke vrede vendte sig mod dem.

Inden de smed 30 mio. kr. i Esbjerg, var investorgruppen vidt og bredt rundt for at finde den helt rette case i fodbold-Danmark.  

Det viser Ekstra Bladets undersøgelse, der kortlægger, at amerikanerne faktisk var forbi mindst fem klubber, inden Esbjerg altså endte med at trække ’nitten’.

Peter Hyballa skælder ud på Ekstra Bladets udsendte. Den kontroversielle træner fik ikke lang tid i stolen som chef i Esbjerg. Foto: Ernst van Norde.
Peter Hyballa skælder ud på Ekstra Bladets udsendte. Den kontroversielle træner fik ikke lang tid i stolen som chef i Esbjerg. Foto: Ernst van Norde.

Her har Esbjerg-ejere også forsøgt sig

AaB: 

Nordjyderne har tidligere undersøgt henvendelser fra potentielle udenlandske investorer. Der blev også holdt møde med Pacific Media Group. Parterne kunne ikke nå til enighed om, hvordan et fremtidigt samarbejde skulle se ud. 

Randers: 

Kronjyderne har flere gange været tæt på at få udenlandske investorer ind. Det er en kendt historie med Tom Vernon, der i sidste ende valgte FC Nordsjælland. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var PMG også meget interesseret i Randers FC, og det udmøntede sig i flere møder. 

Hobro IK: 

Paul Conway var på visit i Hobro, da Jens Hammer Sørensen stadig havde nøglerne til klubbens direktørkontor. Senere på den danske rundtur kom Conway til Esbjerg. PMG mente i sidste ende, at potentialet var større på vestkysten end i Himmerland. 

AC Horsens: 

Det blev til et enkelt møde mellem PMG og AC Horsens, der aldrig var tæt på at give hånd på nogen aftale. PMG fandt Esbjergs potentiale mere spændende, ligesom AC Horsens ikke var i nærheden af at kunne acceptere det antal dollarsedler, som Paul Conway havde medbragt i rejsekufferten. 

Lyngby

PMG og Paul Conway forsøgte sig også på Sjælland, hvor man havde udset sig Lyngby som investeringsobjekt og en samarbejdspartner.

Der var dialog mellem parterne, men da beslutningen skulle træffes, ville Lyngbys ejerkreds, Friends of Lyngby, ikke indgå i et samarbejde med Pacific Media Group.

Lyngby har også været i dialog med Rasmus Ankersen, efter han købte sig ind i Southampton. Det førte heller ikke til et konkret samarbejde.

Jens Hammer Sørensen, der nu er direktør i Esbjerg, tog imod Paul Conway, da han var direktør i Hobro.

Det var et ganske uformelt besøg, hvor Hammer hentede amerikaneren på togstationen og indlogerede ham i Hobro Idrætscenter.

Conway så ikke det største potentiale i Hobro og drog derfor videre i det danske landskab, hvor han 220 km mod sydvest fandt sit investeringsobjekt.

Annonce:

Turen nåede også forbi Lyngby, hvor en ny ejerkreds, Friends of Lyngby, reddede klubben i 2018, da den balancerede på randen af konkurs. Siden har man været på udkig efter mulige samarbejdspartnere, men klubbens formand, Tommy Petersen, vil ikke kommentere konkret på, hvem man har været i dialog med de senere år.


 - Vi kommenterer og udtaler os ikke om vores strategi og arbejde i forhold til udlandet og andre mulige investorer. 

- I Lyngby Boldklub er vi glade for vores ejerstruktur. Vi er ejet af en gruppe aktionærer, Friends of Lyngby, der alle enten er lokale eller har en relation til klubben. Det ser vi som en styrke.

- Men vi er ikke afvisende overfor nye investorer, danske som udenlandske. Derfor indgår vi gerne i dialog med nye potentielle samarbejdspartnere.

- Fodboldforretning på topniveau kræver investeringer. Lyngby skal over de kommende år blandt andet investere i byggeri af nyt stadion, akademi og faciliteter der er nødvendige for at klare sig i toppen af dansk fodbold. Ledelsen tager denne opgave meget alvorligt. Derfor er vi åbne overfor nye partnere og investorer, siger Lyngbys formand, Tommy Petersen.

Jakob Ankersen i Offside: Om Esbjerg-mareridt, politistation i Göteborg og AGF-afsked

Annonce:

Det går ikke godt i klubberne

Pacific Media Group har involveret sig i en række europæiske fodboldklubber. Men det går ikke særlig godt på tværs af landegrænser for klubberne.

Her er en oversigt over, hvordan sæsonen endte for de klubber, som de økonomisk har involveret sig i.

Esbjerg, Danmark

Sluttede som nummer 11 og næstsidst. Det betyder anden nedrykning på to år. Det er blot tre år siden de vandt bronzemedaljer.

Nancy, Frankrig

Sluttede som sidst i den næstbedste række og rykker nu ned på tredje klasse.

Barnsley, England

De rykkede ud af Championship med et brag og ned på tredje klasse i England. Det er blot ét år siden de spillede play-off til Premier League, hvor de tabte i semifinalen til Swansea.

Oostende, Belgien

De sluttede som nummer 12 i Jupiler Pro League fem point på den rigtige side af stregen.

Den Bosch, Holland

De sluttede som nummer 11 i den næstbedste hollandske fodboldrække.

FC Thun, Schweiz

De sluttede som nummer fem i den næstbedste schweiziske fodboldrække.

Kaiserslautern, Tyskland

Pacific Media Group købte i foråret I niveauet 10 procent af aktierne i den tyske traditionsklub. Fra en tredjeplads i den tredjebedste række avancerede de til 2. bundesliga, hvor de skal spille i den nye sæson.


Nye regler for ejerskaber

Divisionsforeningen har vedtaget et helt nyt regelsæt for ejerskaber i dansk fodbold.

Det har man gjort, fordi der har været en række problemstillinger, som har skabt store udfordringer i forhold til specielt udenlandske ejerskaber i dansk fodbold.

Nu er der lavet et regelsæt, som en ejer skal opfylde, når vedkommende køber sig ind i en klub, der hører under Divisionsforeningen.

Hele grundtanken er at skabe større gennemsigtighed i forhold til fremtidige ejerskaber i danske fodboldklubber.

Fremtidige klubejere får godkendt købet medmindre:

* De er straffet for økonomisk kriminalitet såsom hvidvask eller skatteunddragelse.

* Er i konkurskarantæne eller i øvrigt har væsentligt og omfattende konkurshistorik.

* Har væsentligt indflydelse i et bettingselskab.

* Er registreret som fodboldagent eller ejer en fodboldagentvirksomhed.

* Er underlagt ultimativ kontrol af en nationalstat.

* Har aktiviteter i lande placeret højt på diverse indekser for korruption, hvidvask eller terrorfinansiering.

Derudover hvor der foreligger forhold, som medfører en risiko for fodboldens og turneringernes integritet eller omdømme.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvordan kom Tour de France til Danmark? Ekstra Bladets nye Tour-podcast har besøg af Lars Løkke Rasmussen og Alex Pedersen til at fortælle, hvordan det lykkedes.

Lyt med herunder eller i din podcast-app.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

                   Fik du læst:

                                      Derfor trækker Barca-skifte ud

                                     Talenter flygter fra Brøndby

Annonce:

                                     Brøndby sadler helt om

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: