Annonce:
Annonce:

Kovending i trænerjagt: Silkeborg venter på gammel kending

Michael Hansen bliver onsdag udnævnt til midlertidig cheftræner i Silkeborg. Klubben venter på, at den tidligere OB-chef Kent Nielsen permanent kan overtage

Kent Nielsen er udset som permanent cheftræner i Silkeborg, men kan først overtage posten, når han er kommet sig oven på en operation. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Kent Nielsen er udset som permanent cheftræner i Silkeborg, men kan først overtage posten, når han er kommet sig oven på en operation. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Tirsdag har været en begivenhedsrig dag i Silkeborg IF, der valgte at fyre sin manager, Peter Sørensen, efter en horribel indledning på sæsonen i 1. division med et point og nul scorede mål i tre kampe.

Siden kunne Ekstra Bladet fortælle, at Silkeborg arbejdede på at gøre Christian Lønstrup til ny cheftræner i klubben, men de forhandlinger har tilsyneladende ikke båret frugt. Det er endnu uklart, hvor forhandlingerne er strandet.

Afslører favorit-træner efter fyring: Silkeborg vil kapre konkurrenten

Nu er Silkeborg IF, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, kommet frem til en noget alternativ løsning, idet den tidligere Silkeborg-spiller, Skive og FC Vestsjælland-træner og Ringkøbing-direktør, Michael Hansen, onsdag bliver præsenteret som cheftræner i Søhøjlandet.

Annonce:

Michael Hansen skal dog ikke sidde i cheftrænerstolen særlig længe, da Silkeborg IF allerede har udset sig Kent Nielsen som permanent mand i spidsen for førsteholdet.

Michael Hansen bliver midlertidig cheftræner i Silkeborg. Foto: Lars Poulsen
Michael Hansen bliver midlertidig cheftræner i Silkeborg. Foto: Lars Poulsen
 

Den forhenværende OB-cheftræner skal senere på måneden igennem en operation i anklen, og først når Kent Nielsen er helt fit igen, skal han træde ind på træningsbanen.

Det er endnu usikkert, hvornår Kent Nielsen præcist er i stand til at overtage tøjlerne, men når det sker, overgår Michael Hansen til en nyoprettet stilling i Silkeborg IF.

Mere konkret skal Michael Hansen fremadrettet være inde over den overordnede talentudvikling og samtidig stå for en rød tråd gennem hele klubbens måde at spille fodbold på.

Toptræner i dansk fodbold fyret: Det gør ondt!

Den ny fordeling af kasketter i Silkeborg betyder også et endeligt opgør med manager-rollen i klubben. Den tidligere udviklingschef Jesper Stüker genindtræder i rollen som sportschef. En rolle han også bestred, inden Peter Sørensen blev udnævnt til manager.

Silkeborgs direktør, Kent Madsen, er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser. Hverken Kent Nielsen eller Michael Hansen har nogen kommentarer.

Peter Sørensen får mulighed for at sige farvel til Silkeborg-truppen onsdag morgen, inden Michael Hansen officielt præsenteres.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: