Lægestuderende Nadim: Derfor har jeg ikke meldt mig endnu

Den medicinstuderende fodboldspiller Nadia Nadim er klar til at hjælpe, hvis situationen bliver værre

Nadia Nadim er mest kendt som fodboldspiller, men har altid været meget ambitiøs. Derfor klarer hun medicinstudiet ved siden af. Foto: Emma Sejersen/Polfoto
Nadia Nadim er mest kendt som fodboldspiller, men har altid været meget ambitiøs. Derfor klarer hun medicinstudiet ved siden af. Foto: Emma Sejersen/Polfoto

I disse dage har en lang række læger, sygeplejersker og andre sundhedsuddannede ekstraordinært meldt sig til at gøre tjeneste for at hjælpe med den tilspidsede situation omkring coronavirussen.

Det ønsker den medicinstuderende fodboldspiller Nadia Nadim også at deltage i, men den danske landsholdsspiller har ikke meldt sig endnu.

- Hvis situationen bliver værre, end den er, og der mangler læger, så melder jeg mig selvfølgelig. Men jeg skal også være smart i den her situation.

- Hvis det bliver bedre om et par uger, så vil jeg ikke bære smitte med til mine holdkammerater. Det er en balance, så lad os se, hvad der sker, siger hun i Paris Saint-Germains udsendelse, hvor de ringer rundt til spillerne.

Se også: Nu sætter hun babyprojekt på standby

Se også: Stjernen gifter sig med ekskonens niece

Det virker til, at hun hurtigt kan træde til. Med vanligt overskud i stemmen, melder hun sig klar, hvis udviklingen skulle gå den vej.

- Hvis det er virkelig slemt, må jeg tage den hvide kittel på og redde nogle mennesker, siger hun med et stort smil.

Nadia Nadim følger situationen tæt, da hendes storesøster er læge, og hendes yngre søstre er sygeplejersker, der arbejder hele tiden, som hun selv formulerer det.

Hun har selv ytret ønske om at være med i 'Læger uden grænser', der opererer i verdens sværeste miljøer, når hun er færdig med studiet.

Al fodbold er suspenderet i Frankrig, så der spilles ikke lige foreløbig.

Nadia Nadim er tilbage i Danmark.

- Jeg er glad for at være her sammen med min familie.

Se også: Werge stiller op: Det har irriteret mig i lang tid

Kampen mod Juventus kostede hele Inters hold to ugers karantæne, fordi Daniele Rugani siden blev testet positiv for coronavirus. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 25. mar. 2020 - kl. 10:33 Klar melding fra Inter: Eriksen kan rejse

Se også: Forarger med bikini-foto: - Hjernedødt

Jan Bech Andersen har lovet, at han vil støtte Brøndby økonomisk i det omfang, at det er nødvendigt. Foto: Philip Davali Sport og Spil Så hårdt ramt er din klub: Holder hånden under Brøndby