Laudrups nye drøm: Skaber bedste Serie 4-hold nogensinde

Mads Laudrup har indstillet den professionelle karriere, men støvlerne bliver ikke lagt helt på hylden. I al hemmelig har han nemlig sammensat det stærkeste Serie 4 hold nogensinde

Mads Laudrup er afklaret med sit karrierestop i FC Helsingør, og han glæder sig også til, at starte med hos FC Græsrødderne. Han forventer, at holdet kan trække tilskuere til Serie 4. (Foto: Linda Johansen)
Mads Laudrup er afklaret med sit karrierestop i FC Helsingør, og han glæder sig også til, at starte med hos FC Græsrødderne. Han forventer, at holdet kan trække tilskuere til Serie 4. (Foto: Linda Johansen)

Det er sjældent, at folk interesserer sig for det, når en spiller i 1. division annoncerer sit karrierestop. I dag var dog en undtagelse, da 26-årige Mads annoncerede, at han stopper i FC Helsingør.

Selvfølgelig er det fordi, efternavnet er Laudrup. Som tredje generation af professionelle fodboldspillere med det legendariske efternavn, og som søn af det største danske fodboldikon nogensinde, har mediernes søgelys altid været rettet mod Mads.

Og derfor var det også en overraskelse for mange, at manden med det fornemme fodboldblod løbende i årerne, annoncerede sit karrierestop i en alder af 26.

Men søndag kan TV3 Sport og Ekstra Bladet løfte sløret for, at Mads Laudrup ikke lægger støvlerne hylden.

TV: Hør ham fortælle om projektet i videoen øverst i artiklen

I al hemmelig har han sammensat det slagkraftigste Serie 4 hold nogensinde, hvor han selv skal slå sine holder, når forårssæsonen begynder til Februar.

- Jeg har ikke mistet glæden ved at spille fodbold. Jeg elsker stadig at komme til træning og sidde i omklædningsrummet og tage gas på de andre, og blive taget gas på selv. Alle de ting der følger med kan jeg ikke undvære, og det er også derfor, at jeg starter det her fodboldhold, siger Mads Laudrup til Ekstra Bladet.

Landsholdsrutine i Serie 4
Sammen med holdkammeraten fra FC Helsingør Klaus Lykke, har han overtaget det nuværende Serie 4 Hold IBP United, der pt. ligger nummer 5 i deres Serie 4-pulje i København.

Klubben skifter navn til FC Græsrødderne, og efter vinterpausen bliver det store profiler, der på de knoldede baner i Serie 4, skal forsøge at sikre oprykning til Serie 3.

- Vi starter med Morten Karlsen og den gamle FCK-legende Carsten Fredgaard og så en ti, elleve stykker mere. Men det er lidt af en hemmelighed, hvem de er, siger Mads Laudrup, der godt vil løfte sløret for, hvad det er for en kaliber af spillere, som FC Græsrøddernes modstandere skal forvente at møde.

- Vi har tænkt os, at bygge holdet op omkring folk, der har en historie med fodbold, og har levet i det professionelle miljø, med fodbold som første prioritet, siger han til Ekstra Bladet.

Og selv om holdet ikke er offentliggjort, er der med garanti nogle store navne imellem.

- Jeg tror godt, at truppen kunne klare sig i 2. division. Der er trods alt en del landskampe i truppen. Jeg har ikke det præcise tal, men vi er i hvert fald over en 70- 80 stykker, siger Laudrup.

Se også: Laudrup junior går i brors fodspor: Stopper karrieren

Tilbage til rødderne
Målet med FC Græsrødderne er, at finde tilbage til dengang, hvor man glædede sig til at skulle til træning og til kampen i weekenden. Tilbage til dengang, hvor fodbolden ikke havde førsteprioritet. Derfor er navnet heller ikke tilfældigt.

- FC siger sig selv, det er noget alle associerer med fodbold. Græsrødderne illustrerer det, som vi gerne vil. Vi vil tilbage til dengang, hvor vi startede med at spille og havde kærligheden til fodbold. Dengang hvor det hele ikke var topprofessionelt, men hvor vi bare glædede os til at komme ud og spille med vores kammerater, siger Mads Laudrup til Ekstra Bladet.

Planen er, at holdet skal træne en gang om ugen, men med den rutine og kvalitet, som holdet kommer til at bestå af, rækker det til langt højere end Serie 4.

- De første fire år skal gå med oprykning, og så må vi se, hvor langt vi kan nå med en træning om ugen, siger Mads Laudrup til Ekstra Bladet.

Se også: Laudrup sagde nej til Premier Leagues guldfugl

Den eneste Laudrup?
Mads forventer, at holdet kan komme til at spille i Københavner-serien, men uden at øge antallet af træninger, er det nok ikke realistisk, at de når endnu højere op.

At et Serie 4-hold kan præsentere en Laudrup, er i sig selv en sensation, men det er ikke sikkert, at Mads bliver den eneste Laudrup, der løber på banen for holdet.

Og der er garanteret flere, der drømmer om at se far Michael og onkel Brian på græs igen.

- Det kunne da godt tænkes, at der var nogle flere (Med efternavnet Laudrup red.). Jeg har fået strenge ordrer på, at jeg ikke kan afsløre det, men jeg kan godt sige, at der er en chance for, at jeg ikke er den eneste, siger Mads Laudrup.

Her ses de unge brødre Brian og Michael med faren Finn Laudrup. (Foto: Michael Sperling) Kendte 50 år med Laudrup-dynastiet: Sådan klarer de sig i dag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen