Lettet: - Får konsekvenser at lave sådan noget lort

Dommeren Julie Alsbro er lettet efter en seriespiller har fået fængselsdom for sin ringe opførsel over for hende

Julie Alsbro var blot 18 år gammel, da hun oplevede den grimme episode. Privatfoto
Julie Alsbro var blot 18 år gammel, da hun oplevede den grimme episode. Privatfoto

Fodbolddommere står model til meget, men der er grænser for, hvad man skal finde sig i.

Det har Julie Alsbro nu rettens ord for, efter en serie-spiller er blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel for sit udfald mod hende i løbet af en kamp i september.

Hun blev kaldt 'fucking ringe' og 'møgluder', og derudover blev hun skubbet og fik sendt en spytklat i sin retning.

Den 29-årige serie 4-spilleren fra Egernsund Kultur & Idrætsforening, som nægtede sig skyldig, mødte tirsdag ikke op i Retten i Sønderborg, og han må i samråd med sin advokat nu overveje, om han skal anke dommen.

For Julie Alsbro, der i efteråret åbent fortalte om hændelsen, var det et fint punktum, at han blev dømt.

- For mig er det meget lettende - både fordi det er overstået, og fordi han fik den dom, som han gjorde. Jeg er overrasket over, at det er en ubetinget dom. Altså positivt overrasket, siger hun til Ekstra Bladet.

DBU udstak en karantæne på seks spilledage til spilleren, hvilket hun mente var for lidt dengang.

Julie Alsbro blev student i sommer og har arbejdet som lærervikar i sit sabbatår. Privatfoto
Julie Alsbro blev student i sommer og har arbejdet som lærervikar i sit sabbatår. Privatfoto

Håber på ændring
Hun fortæller, at hun gik ret afklaret ind, da hun afgive sin forklaring i retten, selvom hun da var en smule nervøs. I det større perspektiv har hun forhåbentlig hjulpet til med at skabe en bedre fremtid for dommerne på banerne landet over.

- Jeg håber, det kan ændre noget. Det er jo heldigvis ikke så tit, det sker. Jeg håber, vi ser færre af de her sager.

- Der er en klar signalværdi i det: Jeg finder mig ikke i det, og på alle dommeres vegne viser jeg, at vi ikke finder os i det. Det vil have konsekvenser, hvis man laver sådan noget lort.

Hun har mærket stor opbakning fra dommerkolleger fra nær og fjern.

Er du tilbage med fløjten, når det hele åbner lidt igen?

- Ja, ja. Absolut. Det skal ikke slå mig af pinden.

Alsbro er netop rykket op i Serie 3, hvor man ligesom på alle andre fodboldbaner skal opføre sig ordentligt.

Måske får Inter mere Eriksen-magi i aften. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Eriksen i vild stime: 'Hvorfor ændre?'

Foto: Phil Noble  /Ritzau Scanpix Champions League Skandalen du ikke så på tv

Mathias Zanka Jørgensen måtte nøjes med at løbe lidt op og ned ad sidelinjen mod Randers. Han var sat af holdet og har skuffet Stig Tøfting, siden han kom hjem på lejeaftale i efteråret. Foto: Lars Poulsen. FC København Tøffe: - EM er meget langt væk for ham

Få anbefalingerne til managerspillet fra Ekstra Bladets managerekspert. Champions League Eksperten: Her er den ubemærkede joker

Sory Kaba kom i fokus for sin reaktion i udekampen mod Brøndby. Foto: Jens Dresling FC Midtjylland Surmulede i Brøndby: Nu taler han ud om balladen