Lille klub jubler: Tjener formue på Eriksen

Middelfarts formand forventer, at klubben får 400.000 kroner i uddannelsespenge for Christian Eriksen-skifte

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

Det er ikke kun Tottenham, der tjener penge på salget af Christian Eriksen til italienske Inter.

Det drypper også nedad i systemet og rammer også den fynske klub Middelfart, hvor Eriksen slog sine folder, fra han var tre år og indtil skiftet til OB i 2005.

Bliver Athletic Bilbao de næste til at lade livet mod et lavererangerende hold? Sidste uge bød på flere overraskelser, så der er rigeligt at se frem til i dennes uges ottendedelsfinaler. Foto: Ritzau Scanpix Copa del Rey Eksklusivt på Ekstra Bladet: Se Copa del Rey i aften

Det er såkaldte uddannelsespenge fra Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, der nu kommer 2. divisionsklubben til gode.

Beløbet skulle løbe op i omkring 400.000 kroner, hvis der ellers er hold i mediernes skøn om en salgspris på cirka 150 millioner kroner, fortæller formand Claus Hansen.

- Hvis det er 150 millioner kroner, som der er snak om, ser det ud som om, at der er omkring 400.000 kroner til os ifølge Uefa-reglerne, siger Claus Hansen til bold.dk.

- Det har jo kæmpe værdi for vores lille klub, at der kommer sådan nogle penge. Det betyder rigtig meget.

Formanden peger på, at Eriksen er en rigtig god historie for Middelfart - både fodboldklubben og byen som helhed.

- Det er en megagod historie for os og byen. Det er ikke kun os som klub, men hele byen der er stolt af ham, siger Claus Hansen.

I OB kan man se frem til endnu flere penge, fordi han har været længere tid i Odense end Middelfart i den afgørende periode.

I alt modtager odenseanerne i omegnen af 1,5 mio. kroner, fordi de er berettigede til en procent af transfersummen.

- Først og fremmest er vi glade på Christians vegne. Han er fynbo, kommer fra Middelfart og har været i OB inden sit udenlandseventyr. Vi har selvfølgelig fulgt ham tæt i alle årene, og vi har også altid stillet en træningsbane til rådighed for ham, når han er hjemme i Odense. Vi får en lille del af de såkaldte solidaritetspenge, og så glæder vi os på vores samarbejdsklub Middelfarts vegne over deres andel, siger OB's sportschef, Michael Hemmingsen, til Ekstra Bladet.

- Vi har selvfølgelig også fået penge ud af Christians skifte til først Ajax, siden Tottenham og nu Inter. Men først og fremmest er vi glade og stolte over at have haft så fantastisk en spiller i klubben, og vi ønsker ham held og lykke med sit nye eventyr i Italien og til EM på hjemmebane til sommer, forklarer han.

Efter måneder med spekulationer om Eriksens fremtid offentliggjorde Inter tirsdag den store handel, der sender Eriksen fra London til Milano.

Eriksen har underskrevet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024.

39 kommentarer
Vis kommentarer