Lodtrækning åbner for Superliga-stormøde

FC København skal i pokalkvartfinalen møde vinderen af ottendedelsfinalen mellem HB Køge og AaB

Nicklas Bendtner ved endnu ikke, om han er at finde i FCK, når kvartfinalen i pokalturneringen skal spilles i marts 2020. Men han gjorde givetvis chancerne større med sin scoring mod FCN torsdag aften. Foto: Jan Sommer
Nicklas Bendtner ved endnu ikke, om han er at finde i FCK, når kvartfinalen i pokalturneringen skal spilles i marts 2020. Men han gjorde givetvis chancerne større med sin scoring mod FCN torsdag aften. Foto: Jan Sommer

Der er lagt op til lidt af et brag i kvartfinalerne af landspokalturneringen, hvis AaB vinder den udskudte ottendedelsfinale mod HB Køge.

I så fald skal AaB på hjemmebane møde FC København i kvartfinalen. Det er de aktuelt to bedst placerede superligamandskaber, der stadig lever i pokalturneringen.

Lodtrækningen til kvartfinalerne blev foretaget torsdag aften, og her stod det også klart, at Randers FC tager imod Sønderjyske i kvartfinalen.

Vinderen af ottendedelsfinalen mellem Fremad Amager og AC Horsens får i kvartfinalen hjemmebane mod Silkeborg.

Endelig skal vinderen af ottendedelsfinalen mellem AB og Esbjerg på hjemmebane møde AGF, der torsdag slog OB ud, i kvartfinalen.

Det er planen, at de fire kvartfinaler skal spilles mellem 3. og 5. marts næste år.

Allerede nu står det klart, at det bliver to nye finalister i forhold til sidste sæsons finale, hvor FC Midtjylland slog Brøndby.

I tredje runde tabte FC Midtjylland 0-1 ude til Fremad Amager, mens Brøndby, der har været i finalen de seneste tre sæsoner, onsdag tabte sin ottendedelsfinale på hjemmebane med 0-1 til Sønderjyske.

Af de resterende ottendedelsfinaler skal både AB-Esbjerg og Fremad Amager-Horsens spilles på onsdag.

HB Køge og AaB, hvis kamp blev udsat onsdag på grund af en lukket Storebæltsbro, tørner i stedet sammen 27. november.

Bendtner udlignede midt i opgøret for FCK. Foto: Jan Sommer DBU Pokalen - 31. okt. 2019 - kl. 19:29 Endelig! Bendtner lyner i FCK-massakre

Mikkel Kaufmann (her forfulgt af SønderjyskEs Viktor Ekani) og co. var kommet til Køge. Det var tøjet ikke. Derfor risikerer de at skulle spille kampen til februar. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix DBU Pokalen - 31. okt. 2019 - kl. 12:32 AaB afviste at spille - det kan få konsekvenser

Kevin Magnussens team vil nyde godt af Robert Kubicas erfaring med opbygning af en simulator samt hans stærke sponsorbagland. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Mexico: Steiners snedige plan

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere