Lukker og slukker: Derfor stopper Laudrup og Høgh kendt projekt

Brian Laudrup og Lars Høgh har gennem en årrække drevet et fodboldfirma med fokus på talentudvikling. Men nu slutter festen, meddeler de to eks-landsholdsspillere  

Brian Laudrup og Lars Høgh har med succes drevet fodboldforretningen 'Laudrup & Høgh', men nu er det slut, afslører de to. Foto. Lars Skaaning.
Brian Laudrup og Lars Høgh har med succes drevet fodboldforretningen 'Laudrup & Høgh', men nu er det slut, afslører de to. Foto. Lars Skaaning.

De var først og fremmest landsholdsprofiler i 80'erne og 90'erne og gode venner.

De seneste fire år har Brian Laudrup og Lars Høgh dog sammen drevet en mindre fodboldforretning, 'Laudrup & Høgh', hvor fokus har ligget på at fremme talentudviklingen herhjemme gennem fodboldcamps og diverse streetfodbold-turneringer rundt omkring i landet.

Men drømmen - og legen - slutter nu. Det afslører de fredag over for BT. Efter fire år med boldleg og udvikling stopper de tidligere landsholdsspillere projektet.

Og årsagen til, at legen stopper er meget simpel.

- Da vi startede, gik det i klubberne meget ud på det at vinde. For os handlede det mere om legen. Det handlede om, man skulle få kærligheden tilbage ved fodbold i stedet for udelukkende at fokusere på resultater,« siger den 57-årige målmandstræner i Brøndby, Lars Høgh, til BT.

Missionen er fuldført
Laudrup og Høgh har ifølge sidstnævnte gjort, hvad de skulle med den lille fodboldforretning.

- Vi har fuldført vores mission, som var at bevise, at fodbold er en leg, og at det er dét, det handler om. Siden har det heldigvis udviklet sig sådan, at klubberne er blevet sindssygt dygtige til netop de her ting, siger han.

Angiveligt har Laudrup og Høgh aldrig scoret de store penge på projektet. Ifølge Høgh er det mere eller mindre gået i nul hvert eneste år.

Laudrup og Høgh kommer formentlig ikke til at kede sig uden deres nu afsluttet talentprojekt 'Laudrup & Høgh'.

Begge fortsætter nemlig med et socialt projekt kaldet, 'Fodbold Fulton', som har base i Gentofte Kommune. Det er et tilbud, hvor unge fra 7. til 9. klasse kan kombinere undervisning med fodbold.

Desuden er Laudrup ekspert og kommentator for Discovery Networks, mens Lars Høgh er målmandstræner i Brøndby.

Ekstra Bladet har den tidligere angriber Mark Strudal på en 94. plads over Superligaens 100 bedste spillere i historien. Foto: Lars Poulsen Superligaen En af de største: Elsket i Brøndby - på trods af FCK-fortid

Lukas Spalvis blev korssbåndsskadet i sin første kamp for Sporting. Efterfølgende har han intet hørt fra AaB. Foto: René Schütze. AaB Eks-AaB'er langer ud efter klubben: Hørte ikke fra jer

Superligaen Her er vinderen af det gyldne bur: Stemte selv på OB-målmand

Allan Olsen Pinligt små sko: 'Zanka sagde det, vi alle tænker'

10 kommentarer
Vis kommentarer