Mark Strudal i coronakarantæne

Den tidligere landsholdsangriber og fodboldtræner Mark Strudal er gået i selvvalgt karantæne for coronavirus i Tyrkiet

Mark Strudal er en af de mange, der er i karantæne efter at have mødt Thomas Kahlenberg på Brøndby Stadion sidste weekend. Video: Tariq Mikkel Khan, Philip Davali, Jens Dresling, Lars Poulsen, Klaus Bo Christensen. Redigering: Signe Skov

Mark Strudal er gået i selvvalgt karantæne for coronavirus under en træningslejr i Tyrkiet. Det bekræfter han søndag over for Ekstra Bladet.

- Jeg var en af de uheldig, der søndag kort hilste på Thomas Kahlenberg på Brøndby Stadion. Det erfarede jeg i flyet på vej herned, og det betød, at vi tog de forholdsregler, myndighederne anbefaler.

- Det betød igen, at jeg gik direkte fra flyet og i isolation her på hotellet, siger Mark Strudal til Ekstra Bladet.

Han tog torsdag til Tyrkiet sammen med fodboldholdet FC Zulu fra TV2 Zulus programrække. Her skulle de efter planen have været i træningslejr - men det blev altså uden træneren.

- Jeg blev bare buret inde med det samme. Jeg får mad op i løbet af dagen, og det er det.

- Der er ikke så meget at gøre. Vi må bakke op omkring myndighedernes retningslinjer og gøre vores indsats, siger den tidligere landsholdsangriber fra sit hotelværelse i det sydlige Tyrkiet.

Mark Strudal er til dagligt lærer, og han nåede at passe sit arbejde i et par dage, inden han tog til Tyrkiet. Men på grund af inkubationstiden på 48 timer skulle der ikke være nogen fare for, at han eventuelt skulle have smittet nogen der.

Ja, faktisk satser Mark Strudal på, at han slet ikke er syg - men alligevel bliver han på sit hotelværelse i en uge endnu.

- Jeg har været symptomfri siden den søndag og til i dag - en uge uden nogen af de klassiske symptomer. Det håber jeg også bliver tilfældet i den sidste uge. Efter anbefalinger bliver jeg her naturligvis og passer mine ting, så godt jeg kan.

For ikke at blive helt skør har Strudal forsøgt at sætte lidt system i sin noget begrænsede hverdag.

- Jeg hører lydbøger og forbereder mig fagligt på både min lærergerning, men også på træner-delen. Jeg får også set lidt film og fået opdateret de sociale medier. Men ellers går tiden med at få lidt struktur på hverdagen her på værelset. Jeg selvtræner tre gange i døgnet med en masse øvelser.

- Det er vigtigt at holde fokus på det positive. At jeg er sund og rask, og at jeg har det godt, og at jeg får mad og drikke. Det dur ikke at spekulere på det negative. Det er ude af mine hænder.

Selv om Mark Strudal altså ikke just nyder tilværelsen i det tyrkiske ferieland, så er han alligevel taknemmelig og lettet.

- Alle de andre er rejst hjem i dag. De er sluppet. Det er det, jeg er mest lettet over: At jeg ikke har smittet nogen på skolen, inden jeg tog af sted på grund af inkubationstiden og heller ikke hernede. De har kunnet rejse hjem i fred og fordragelighed. Det er jeg glad og taknemmelig for, siger Mark Strudal.

Han er dog ikke helt alene i Tyrkiet. Der er nemlig en fra holdet bag FC Zulu, der er blevet hernede og blandt andet sørger for, at han får sin mad og også rejser hjem sammen med ham på søndag - hvis altså han ikke får symptomer på coronavirus inden.

 

Landsholdsfodbold - 7. mar. 2020 - kl. 17:12 Tidligere landsholdsspiller Peter Madsen har fået konstateret coronavirus

Se også: Coronapanik i Serie A: 'Stop fodbold!'

Brøndby - 7. mar. 2020 - kl. 15:54 Er smittet med coronavirus: Nu melder Kahlenberg ud

Thomas Kahlenberg både startede og sluttede sin professionelle karriere som spiller i Brøndby. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Brøndby - 6. mar. 2020 - kl. 21:52 Kahlenberg sender 77 fodboldfans i coronakarantæne

13 kommentarer
Vis kommentarer