Million-rabat på Christians luksus-lejlighed

Christian Poulsen har set sig nødsaget til at skære en million af prisen på sin lejlighed

Christian Poulsen har 11 år på landsholdet bag sig. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix, Boliga.dk
Christian Poulsen har 11 år på landsholdet bag sig. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix, Boliga.dk

I et forsøg på at få solgt sin lejlighed i Indre By i København, har den tidligere landsholdsspiller Christian Poulsen barberet en million kroner af prisen.

Det skriver boliga.dk.

Lejligheden, som Poulsen satte til salg i januar i år, blev sat til salg ved årsskiftet for 14,5 millioner kroner. Nu lyder prisen altså på 13,5 millioner.

Der er tale om en 181 kvadratmeter stor, centralt beliggende lejlighed, som mægleren Siesbye Kapsch forhandler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et glimt af Christian Poulsens lejlighed. Foto: Siesbye Kapsch
Et glimt af Christian Poulsens lejlighed. Foto: Siesbye Kapsch
 

God profit
Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, kan Poulsen - trods rabatten - få en god profit for sin ejerlejlighed.

For da han købte den tilbage i 2007 var det til en pris på 7,6 millioner kroner.

Det var samme år, hvor han vandt UEFA Cup'en sammen med Sevilla, og hvor han gav svenske Markus Rosenberg en noget berømt mavepuster i en mindst lige så berømt landskamp mod Sverige.

Christian Poulsen spillede 92 kampe for det danske landshold, som han stoppede for i 2012.

Klubkarrieren blev indstillet i 2015 efter et kort ophold hos FC København.

I dag er han assistenttræner for Ajax Amsterdam, som han selv tørnede ud for som spiller mellem 2012 og 2014, og ansættelsen er angiveligt blandt årsagerne til, at den tidligere landsholdsprofil vil sige farvel til det københavnske.

Se også: Landsholdskoryfæ sælger svinedyr lejlighed

Se også: Særlig detalje kan sende ham til storklub

Se også: Hylder danske Mathias efter eminent detalje

8 kommentarer
Vis kommentarer