Minister skærer igennem: Klar med hårde straffe til hooligans

Justitsministeren samarbejder med Divisionsforeningen, DBU, Danske Fodbold Fanklubber og Rigspolitiet

Ups. Her liker FCK-spiller hooligan-billede.

Maskerede fodboldbøller skal have to års karantæne.

Se også: 25 betjente kom til skade: Her er sigtelserne efter råt københavner-derby

Det mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forud for et åbent samråd torsdag eftermiddag om konsekvenser ved optøjer til fodboldkampe.

- Hvis du er maskeret på stadion, skal du regne med at få en karantæne på to år, siger han til DR Nyheder.

I begyndelsen af august opstod der uroligheder under en fodboldkamp mellem Brøndby og FC København i Alka Superligaen. Adskillige betjente kom til skade.

Her bliver vagt slået ned af FCK-bølle på Brøndby Stadion:

Her bliver vagt slået ned af FCK-bølle på Brøndby Stadion.

Onsdag kom det frem, at politiet har sigtet 27 mænd, der tilsammen er blevet sigtet for 51 lovovertrædelser.

Uroen til fodboldkampen på Brøndby Stadion opstod i FCK-tilhængernes udebaneafsnit.

Kampen blev afbrudt, og kampklædt politi rykkede ind over grønsværen for at forhindre yderligere vold.

25 betjente kom til skade. En betjent fik så hårdt et slag i ansigtet, at han fik slået sine tænder løse.

En del af ballademagerne havde masker på, så man ikke kunne se deres ansigt.

Pape peger på, at der i dag skal være to betingelser opfyldt, for at politiet kan give karantæne.

Den ene betingelse er, at politiet skal have en mistanke om, at man har overtrådt maskeringsforbuddet. Der skal også være grund til at tro, at det vil ske igen.

Det dur ikke, mener Pape. Han opfordrer klubberne til at give karantæne på livstid, hvis de oplever maskerede fodboldfans.

- Så kan vi få ballademagerne væk fra fodbolden, så alle os, der er glade for at fodbold, også kan komme der, siger Pape.

Socialdemokratiet kalder tiltaget for slapt.

- Vi bliver altså nødt til at stramme massivt op over for de her voldsbøller, der ødelægger fodboldkampe, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Hun ser gerne to andre stramninger indført. Fodboldbøller, der begår vold, skal have livsvarig karantæne. Og de skal stilles økonomisk ansvarlige for deres ødelæggelser.

På Brøndby Stadion kom FCK-fans i klammeri med kontrollørerne. Foto: Jens Dresling.
På Brøndby Stadion kom FCK-fans i klammeri med kontrollørerne. Foto: Jens Dresling.
 

Landsholdsfodbold - 2. sep. 2017 - kl. 19:29 Efter tilskuer-skandale i Parken: Politiet bekræfter talrige anholdelser

FC København - 22. aug. 2017 - kl. 11:27 Efter derby-ballade: Her er straffen til FCK

Sport og Spil Danske hooligans trapper op til krig

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen