Mobbet af holdkammeraters forældre

I tiden på FC Midtjyllands akademi var der forældre til Pione Sistos holdkammerater, som havde svært ved at vide, hvordan man skal opføre sig

Pione Sisto blev ikke altid behandlet lige godt af holdkammeraternes forældre. Foto: Albert Gea/Reuters
Pione Sisto blev ikke altid behandlet lige godt af holdkammeraternes forældre. Foto: Albert Gea/Reuters

Det kom tidligere på denne uge frem, at den danske offensivspiller med de sydsudanske rødder, Pione Sisto, kæmpede med en depression under VM-slutrunden i 2018. Det bliver nu fulgt op med endnu en historie fra Politiken.

Denne gang handler det om Pione Sistos tid på akademiet i FC Midtjylland, hvor det til tider ikke var nemt at være ham under holdets kampe.

Se også: Fik depression: - Jeg var helt ude at skide

- Jeg har altid driblet meget. Det ved jeg godt. Men på akademiet i Ikast førte det nogle gange til, at jeg måtte høre på, at forældre til mine medspillere råbte: 'Spil nu bolden´, og så et eller andet grimt om min hudfarve, jeg ikke vil gengive, siger han og fortsætter:

- Bare fordi jeg ikke ligner de fleste danske drenge. Det kunne slå mig ud, at forældre råbte sådan til en teenager, der var holdkammerat med deres egen søn, lyder det fra Pione Sisto til avisen.

Derudover kommer han også ind på, at han har brugt for meget energi på at være på de sociale medier, hvor kritikken af ham ofte har været hård. I den forbindelse forklarer han, at han har fået en lærestreg, da han brugte så meget tid på at skrive til de folk, som ikke forstod ham, at han med helt drænet.

25-årige Pione Sisto spillede for FC Midtjylland frem til 2016, hvor han skiftede til Celta Vigo, hvor han stadig er i dag.

Bella Kolasinac blev snuppet i lufthavnen. Foto: Instagram Engelsk fodbold - 23. maj. 2020 - kl. 20:52 Stjernens kæreste knaldet i lufthavn

Se også: Medie: Kæmpestraf til Sisto
Se også: FCK kæmper mod topklubber om stortalent