Lillesøster har smidt boksehandskerne.
Den tidligere danske og nordiske mester, Diana Nadim vil mandag i stedet finde målmandshandskerne frem.
Så vil hun efter alt at dømme kunne se frem til en travl debut, når hun i Amman i Jordan for første gang skal spille for Afghanistan.
Hun skal passe et mål, som i de seneste kampe har stået pivåbent. Afghanistan har i de seneste tre landskampe tabt med 6-0 til Bangladesh og 5-0 og 12-0 til Indien.
Det var måske grunden til, at Afghanistan på en facebookopdatering kan juble over, at Diana Nadim straks var klar, da telefonen ringede og bad hendes hjælp.
Lillesøsteren til en vis Nadia Nadim er ellers gået i gang med en form for boksekarriere i England i, hvad bokseekspert Brian Mathiasen vil kalde for sparkeboksning.
Det går åbenbart fint. Der er på hendes facebookside billeder med flotte bælter.
For nogle år siden var lillesøsteren et dansk emne i boksning til OL i London 2012, men så startede hun en karriere som soldat, inden turen gik til Storbritannien..
Før det blev alvor med boksning, var hun målmand i fodbold, og det må være rygtes helt til Afghanistan eller rettere Jordan, fordi fodbold i Afghanistan er i Taliban-kredse ikke velset, så Diana Nadim og resten er altid på udebane.
Mens lillesøster skal i gang med at forberede sig til landsholdsdebuten, er storesøster Nadia Nadim ved siden af færdiggørelsen af lægestudiet i fuld sving i sin nye klub, Manchester City.
Hun var som de øvrige spillere 'målløs' i topopgøret, da hendes nye klub torsdag gæstede Chelsea i en 0-0 kamp.
Dermed er afstanden mellem førende Manchester City og forfølgeren Chelsea fortsat to point. Med det uafgjorte resultat smed Nadia Nadim og hendes nye hold i øvrigt de første point efter at have vundet de forudgående kampe.
Den nyudnævnte engelske dametræner, Phil Neville overværede topkampen.
Efter at have assistenttræner i spanske Valencia har den tidligere landsholdsback med en lang karriere i Manchester United og derefter Everton været ekspert hos bl. a. Sky Sport, men nu er han tilbage på græsset i spidsen for de engelske fodboldkvinder.
Hylder fantastisk Nadim: 'Hun viser klasse'
Scorer i drømmedebut: Stjerne haster hjem til Danmark
Nadims fornemme 24 timer: Årets forbillede og debut-mål
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.