Nægtet Brøndby-test: Nu forklarer DBU sig

DBU forholder sig nu til sagen, hvor en niårig dreng ikke måtte træne med i Brøndby - men ingen under 12 år må prøve sig af i andre klubber end deres egen, lyder det fra DBU

Uanset samarbejdsklub så er det ikke tilladt for børn under 12 år at træne med i andre klubber for at prøve miljøet af, forklarer DBU. Foto: Pelle Rink
Uanset samarbejdsklub så er det ikke tilladt for børn under 12 år at træne med i andre klubber for at prøve miljøet af, forklarer DBU. Foto: Pelle Rink

Ekstra Bladet havde sidste uge fat i en frustreret far til en niårig dreng, fordi restriktioner gjorde, at det ikke var helt nemt at skifte klub.

I første omgang havde han fået besked på, at han på grund af DBU-regler slet ikke kunne skifte fra Karlslunde til Brøndby, - ifølge faderen fordi Karlslunde var samarbejdsklub til FC København.

Medieomtalen gjorde ifølge faderen et skifte muligt, men han var stadig frustreret, for drengen kunne ikke få lov lige at prøve sig af i Brøndby, inden et eventuelt skifte.

Altså fire-fem træninger, hvor han ligesom kunne finde ud af, om han kunne tilpasse sig niveauet og det sociale blandt nye holdkammerater.

Nu blander Spillerforeningen sig også i sagen.

- Situationen er helt simpel. Vi har et transfersystem i fodbold, der styrer mere og mere, hvad der sker i professionel fodbold, og det handler ikke kun om, når Mbappé bliver solgt for halvanden milliard, siger Spillerforeningens direktør Mads Øland til Ekstra Bladet.

- Det er klart, at børn og deres forældre ikke fatter noget af, hvad der sker omkring dem her. De undrer sig over, hvorfor de bliver ramt af regler som det her.

- Når man er ni år, skal man altså have lov til at flytte rundt i de klubber, man vil. De skal have lov at spille lige så tosset i den klub, de gerne vil spille i. Det giver ikke mening at lave restriktioner, siger Øland.

DBU forklarer, at ingen børn må prøve sig af i andre klubber, før de har meldt sig ud af deres oprindelige klub. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
DBU forklarer, at ingen børn må prøve sig af i andre klubber, før de har meldt sig ud af deres oprindelige klub. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Festglade Ronaldinho fik indskrevet i sin kontrakt med Flamengo, at han havde lov til at gå ud to aftener om ugen. Foto: Vanderlei Almeida/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldens skøreste aftaler: Madlavningskursus, LEGO-huse og vægtbøder

Kasper Schmeichel og Åge Hareide Hareide under onsdagens  pressemøde på Vokkri Stadium i Kosovo. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil Hareide undrer sig over danskerne: I er svære at begejstre

For Jonas Kamper udløste faderens pludselig død en sorg, som han skulle have været bedre til at udtrykke. Nu udgiver hans søster en bog, hvor hans følelser er gengivet. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Fodboldstjerne mistede far: Det skal være okay at sørge

Ekstra Bladet har taget sagen videre til DBU, og ifølge dem er der tale om, at flere ting er blevet blandet sammen. 

- Vi har 'holdninger og handlinger', og det er lavet for at skabe gode børnemiljøer og beskytte børnene mod at blive hevet i fra højre og venstre og i værste fald blive gjort til salgsobjekter i en alt for tidlig alder, siger formand for DBUs børnegruppe, Bjarne Christensen, til Ekstra Bladet.

- Der står, at man kan lave inspirationstræning, men så skal man som klub tage ud i samarbejdsklubben og lave det for hele holdet eller årgangen. Man må ikke invitere børnespillere ind enkeltvis.

'Det gælder for alle klubber'
- Og man må som forældre heller ikke spørge, om ens søn eller datter kan komme og træne med i en periode. Det er et regelsæt for børn under 12 år, vi har haft siden 2003, forklarer børneformanden i DBU.

- Det gælder for alle klubber, uanset hvem der er klubbens samarbejdsklub, og det er et papir, der er lavet for fodbolddanmark og børnefodbolden.

Hvorfor er der en regel for børnespilleres mulighed for at finde klub, skal de ikke bare løbe rundt på græs, hvor de har lyst?

- Som organisation prøver vi at skabe organiserede rammer for børnefodbold. Vi anbefaler, at man starter med at spille, hvor man bor og med de kammerater, som man går i skole med, så man får opbygget et godt foreningsliv.

- Generelt anbefaler vi ikke børn at skifte klub, men der er ikke noget, der forhindrer dem i at prøve et andet miljø og melde sig ud og finde en anden klub, siger Bjarne Christensen.

Men kan du forstå, at denne her far til den ni-årige dreng er bange for, at hans søn ryger helt ud af fodboldsystemet, hvis han skifter og ikke føler sig til rette?

- Han ryger forhåbentlig ikke ud af fodboldsystemet. Når vi arbejder med 'holdninger og handlinger', så gør vi det på vegne af dansk fodbold i almindelighed. 

- Jeg har ikke hørt om andre cases end denne her, så jeg tænker, at det fungerer fint. 

Hvorfor så besværligt og indviklet
- Er der spillere, der går døde, eller der vil prøve mere, så kan de skifte et andet sted hen, og det kan også være, at der kommer nogen og laver inspirationstræning i deres klub.

Men problemet for denne her dreng er jo, at hvis han ikke finder sig socialt til rette i sin nye klub, så kan han ikke bare komme tilbage til sin gamle klub, fordi der er en lang venteliste?

- At klubber har ventelister er primært et problem i Østdanmark. Vi kan arbejde politisk på at skaffe så gode faciliteter som muligt, men ellers kan vi ikke gøre så meget ved det.

- I det her tilfælde bliver det et spørgsmål mellem familien og Karlslunde, og hvordan de kan finde ud af at håndtere det.

- Vi kan ikke gå ind og sige, at fordi han har spillet i klubben før, så skal han ind på den plads. Men måske der kunne være en dialog mellem Karlslunde og spilleren omkring det hele, siger Bjarne Christensen.

Hos Spillerforeningen mener man, at det er vigtigt, at børnene kan prøve sig af i et andet miljø, inden de skifter klub.

- Hvis du er ni år, så er det sådan, man gør, inden man flytter spillere. Hvorfor skal man lave det så besværligt og indviklet, hvis de har lyst til at prøve en anden klub.

- Der kan selvfølgelig være problemer med fiskere, og jeg forstår godt, at der skal være beskyttelsesregler, og man må ikke betale forældrene for at et flytte et talent.

- Men det må ikke begrænse den enkelte spillers frihed, siger Mads Øland.

Se også: Nægtet Brøndby-skifte: Nu forklarer far problemet

Se også: Vilfort forklarer exit: - FCK står bag klager

Se også: Ønsket i Brøndby og FCK: - Bliver ikke arbejdsløs

Andreas Skov Olsen spiller sandsynligvis sin sidste sæson i Superligaen i denne omgang. Så det er med at få ham på holdet, inden han sendes til udlandet. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Super-managers bedste råd: Tippet de fleste overser

162 kommentarer
Vis kommentarer