Næsten latterlige

De danske mestre har ifølge Claus Steinlein vist, at der er handling bag de store armbevægelser, og derfor bliver klubben heller ikke latterliggjort på samme måde som tidligere

FCM har tidligere balanceret på grænsen af latterliggørelsen. Foto: Ernst van Norde
FCM har tidligere balanceret på grænsen af latterliggørelsen. Foto: Ernst van Norde

De har vundet tre danske mesterskaber, en pokaltitel og været i både Europa League- og Champions League-gruppespillet.

Det er imponerende, hvad FC Midtjylland har formået i de 21 år, fusionsklubben har eksisteret.

Hårdt arbejde og store drømme har været nogle af nøgleordene fra klubben, og så har de også altid været klubben med de vilde udmeldinger og store, store armbevægelser. Udmeldinger, der har fået konkurrenter og seere af dansk fodbold til at smågrine og latterliggøre klubben fra Ikast og Herning.

Sport og Spil Eksperten forelsket: Han ligner en billig og farlig angriber

Men efterhånden som FC Midtjylland har flyttet sig i toppen af dansk fodbold er de grin blevet færre og den latterliggørelse mindre, mener den administrerende direktør, Claus Steinlein.

- Vi tror på law of attraction. Vi tror på, at hvis vi melder stort ud, tiltrækker vi ressourcer, vi tiltrækker mennesker, folk der også drømmer stort. Og vi ved, at det giver øretæver at melde stort ud. Hvad end det er meldingen i 2008 om et dansk mesterskab, eller da vi i 1999 meldte ud, vi ville være en topklub, og i 2004 sagde, at vi skulle have to spillere med til VM i 2010.

- Vi ved, at omverdenen griner af os, når vi endnu en gang melder stort ud. Men for os rykker det vores mindset, at vi aldrig er tilfredse. Vi skal altid have næste lag på, siger Claus Steinlein i et interview med Tipsbladet fredag.

- FC Midtjylland seneste vilde udmelding er, at man med projektet Guldminen vil udvikle verdens bedste fodboldspiller. Det er en af markanet udmeldinger, men Steinlein mener, at tidligere tiders succeshistorier får folk til at tøve med at grine af udmeldingen.

- Jeg kan virkelig mærke forskel på vores udmelding i 1999 og så til udmeldingerne i 2004, 2008 og senest det med de europæiske gruppespil. Der bliver grinet lidt, vi bliver hånet lidt. Vi var på grænsen til at blive latterliggjort. I dag tør folk ikke melde kraftigt ud mod os.

De vil hellere lige vente og se, om vi udvikler verdens bedste fodboldspiller. Det har taget 20 år at nå dertil, og tidligere har folk haft fornemmelsen af, at det bare er noget, vi siger, påpeger den administrerende direktør.

Foto: Claus Bonnerup FC Midtjylland Koldt på toppen: FCM hvidvasket

Claus Steinlein har været ansat i FCM i over 20 år. Foto: Claus Bonnerup FC Midtjylland Opsigtsvækkende jobopslag: Bliv Steinleins assistent

Hvad betyder Champions League-gruppespillet for FC Midtjyllands efterår i Superligaen? Klaus Egelund kommer med dommen. Billeder/Produktion: Ritzau Scanpix/Maya Westander

39 kommentarer
Vis kommentarer