Nicki Bille deler billede af sønderskudt arm

Advarsel - voldsomt billede: Nicki Billes underarm var bogstaveligt talt flået op, efter fodboldspilleren var blevet skudt

Nicki Bille blev fredag dømt. Få seneste opdatering i sagen her.

Artiklen indeholder et stærkt makabert billede.

Da Nicki Bille mellem jul og nytår blev overfaldet i sit hjem og skudt i højre arm med et oversavet jagtgevær, blev hans liv for altid ændret.

Da han torsdag og fredag mødte op i Københavns Byret i retssagen mod ham for fem forseelser, fortalte han vidt og bredt, at han aldrig vil vinde den fulde førlighed i armen tilbage.

Han sagde også, at han på et tidspunkt ville vise billederne af armen, der var svært medtaget.

Det har han så gjort nu, hvor han har modtaget sin dom, der blandt andet kendte ham skyldig i trusler mod en sygeplejerske.

Den del var den 31-årige fodboldspiller uenig i, og derfor lagde han det makabre billede op på de sociale medier - og det er ikke for sarte sjæle:

'Tænk sig at ligge indlagt med sådan en arm her og så efterfølgende blive dømt skyldig i at true en sygeplejerske med selvsamme arm'.

'Jeg kunne ikke engang bevæge armen eller knytte næven, og det kommer jeg aldrig til igen. Men ifølge hende lavede jeg slå-bevægelser med knyttet hånd mod hende. Bedøm selv om det er noget, I synes, jeg var i stand til', skriver han blandt andet.

Om han har en pointe eller ej, er ikke til at vide. Men armen ser ikke ud til at have været meget anvendelig. I hvert fald ikke i dagene efter skudepisoden.

Og Nicki Bille lægger da heller ikke skjul på, at han er utilfreds med dommen, som han derfor har anket - ligesom han har gjort det med en voldsdom mod en dørmand, der brækkede næsen.

'Samtidig med at jeg fik 52 piller om dagen! Ydermere så er jeg, som I ved, dømt for påståede trusler mod to forskellige personer (hvor en af de to var denne sygeplejerske), men hvad jeg ikke begriber er, at helt åbenlyst og højlydt kunne en 2 meter kæmpe dørmand sidde og true mig helt kvit og frit foran dommere, advokater, presse, familie mm. Uden så meget som en løftet pegefinger!'

'Om det er retfærdighed eller ej, det er sgu ikke den følelse, jeg sidder med desværre. PS. Livet har sine bump, men dem må man ta’!'

Du kan læse mere om Nicki Billes retssag herunder:

Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 15:44 - Jeg gider fandeme ikke tage straf for noget, jeg ikke har gjort

Nicki Bille foran retten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 13:33 Nicki Bille dømt: Her er dommen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 10:36 Truet af Bille: - Jeg troede, jeg skulle dø

Nicki Bille vil tilbage som fodboldspiller. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 25. apr. 2019 - kl. 22:27 Bille i kovending: Vil gøre comeback

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere