Nicki Bille færdig i klubben

Ishøj IF har sagt farvel til Nicki Bille på grund af manglende stabilitet

Nicki Bille mente i foråret, at han ville få svært ved at finde en dansk klub, der turde satse på ham. Bruddet med Ishøj IF gør næppe den mission lettere. Video: Rasmus Flindt

- Vi er stolte af at kunne præsentere et menneske, som vi allerede holder af i Nicki Bille. Nicki er på vej tilbage til fordumstyrke og har valgt at lægge sin fodboldmæssige energi omkring Ishøjs Danmarksseriehold.

Sådan præsenterede Ishøj IF den tidligere landsholdsspiller Nicki Bille, da de hev ham ind i folden i juli.

Det gik dog ikke som håbet, så nu er samarbejdet ophørt. Det fortæller klubben på sin Facebook-side.

'Vi har dd valgt at ophøre samarbejdet med Nicki Bille på grund af manglende stabilitet. Hvis Nicki fremadrettet kan skabe fremmøde stabilitet træningsmæssigt tager jeg selvfølgelig en snak med ham.', skriver klubben og fortsætter:

'God vind til Nicki. Følg med på siden, da der er nye spændende spillere på vej. Venlig hilsen Sportsdirektøren'

Sportsdirektør Murat Kutuk tog en chance på den tidligere topspiller, men i oktober kunne han berette, at det ikke var meget, han fik set til Bille.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så går det ikke så godt. I starten kom han til træning, men nu har jeg ikke set skyggen af ham i tre uger. Jeg har set på Instagram, at han vist nok løber lidt, men jeg ved ikke så meget.

Nu er Bille igen klubløs, og han har ikke spillet en kamp siden 30. september 2018, hvor han optrådte for Lyngby i 1. division.

De ophævede kontrakten med ham, efter han var involveret i en alvorlig episode i hjertet af København, hvor han truede en mand med en luftpistol.

Nedturen kulminerede, da han blev skudt i armen med et oversavet jagtgevær i sit hjem i Sydhavnen i København.

Bille har tre landskampe på cv'et og har tidligere spillet i Spanien, Frankrig, Italien, Norge, Polen og Grækenland.

Mørke skyer trak sammen over Jonas Wind, da han fik den uvelkomne diagnose. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Var i sit livs form: Fik pludselig chokbesked

Se også: Irriteret midt i triumfen: - Det er helt forkert

Se også: Skuffet Hareide efter EM-triumf

Christian Eriksens fremtid er usikker - de store klubber står ikke længere i kø for kreatøren. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Hvor skal Eriksen hen? Her er udlandets dom

166 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere