Nu rykker det: Agger går til forhandlingsbordet

DBU har accepteret at forhandle om kollektiv aftaler - Spillerforeningen tager til gengæld spillere med til forhandlingsbordet

Daniel Agger er torsdag med ved forhandlingsbordet, når Spillerforeningen og DBU skal forsøge at forhandle en landsholdsaftale på plads. (Foto: Lars Poulsen)
Daniel Agger er torsdag med ved forhandlingsbordet, når Spillerforeningen og DBU skal forsøge at forhandle en landsholdsaftale på plads. (Foto: Lars Poulsen)

Når DBU og Spillerforeningen torsdag sætter sig til forhandlingsbordet i håbet om at lande en ny aftale for landsholdsspillerne, har begge parter måtte give sig for at få gang i dialogen igen.

DBU har accepteret spillernes præmis for at møde frem. Der skal forhandles om en kollektiv aftale og ikke en individuel aftale for hver enkelt af landsholdsspillerne.

Se også: Agger-effekt til millioner

DBU har ellers stået stejlt på ønsket om individuelle aftaler, men nu har unionen accepteret at imødekomme spillernes krav.

Samtidig har Spillerforeningen imødekommet DBUs ønske om at møde frem med landsholdsspillere ved forhandlingsbordet.

Derfor sætter Daniel Agger sig nu til forhandlingsbordet sammen med flere af landsholdskammeraterne. Formentlig Stephan Andersen og Thomas Kahlenberg.

Det er direktør Claus Bretton-Meyer, der sidder ved forhandlingsbordet for DBU. (Arkivfoto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 3. mar. 2015 - kl. 10:16 DBU holder fast: Spillerne må ned i løn

Derudover vil flere repræsentanter fra U21-landsholdet og kvindelandsholdet deltage i mødet.

- Nu sætter vi spillere tid af til at mødes med DBU i et travlt program. Så jeg regner med, at de aftalte forhandlinger om nye kollektive aftaler mellem Spillerforeningen og DBU vil få en god start,” siger Daniel Agger i en pressemeddelelse.

Hos Spillerforeningen forventer formand Thomas Lindrup også fremdrift i forhandlingerne.

- Vi håber, at spillernes deltagelse i mødet i morgen vil blive opfattet som en udstrakt hånd fra vores side. Vi skal have gang i forhandlingerne om nye kollektive aftaler mellem Spillerforeningen og DBU, så trænere og spillere kan koncentrere sig om uforstyrret at forberede sig på de landskampe, der kommer sidst i marts og for kvinderne i starten af april,” siger Thomas Lindrup, formand i Spillerforeningen.

Se også: Agger: Forhandlinger brudt sammen med DBU

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere