Ny anholdelse i Jens Stage-sagen

To personer er nu i politiets varetægt efter angrebet på FCK-spillerens lejlighed i juli

Der var heldigvis ingen personskade, da Jens Stages lejlighed i Aarhus blev udsat for et brandattentat. Video/foto: pressefotos.dk/Øxenholt Foto

Østjyllands Politi meddeler tirsdag, at man har anholdt en formodet medgerningsmand i sagen om brandstiftelse af fodboldspilleren Jens Stages lejlighed i Aarhus.

Det skriver politiet på sin Twitter-profil.

Manden er 21 år og bliver tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør. Han er sigtet for blandt andet brandstiftelse.

En 24-årig mand sidder i forvejen varetægtsfængslet i sagen.

Brandstiftelsen fandt sted 14. juli omkring klokken 2.30. Ifølge politiet er den første person, der blev anholdt, sigtet for efter straffelovens paragraf 180 at have sat ild til lejligheden, der er beliggende i Eckersbergsgade i Aarhus.

Antændt fyrværkeri blev kastet ind ad vinduet, hvorefter der opstod ildebrand, og to personer måtte undslippe lejligheden ved at kravle ud af et andet vindue.

Han er desuden sigtet for ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have kastet brosten og fyrværkeri ind i lejligheden, hvor de tilstedeværende personer blev udsat for fare.

Vedkommende er desuden sigtet for trusler efter straffelovens paragraf 266.

Han har allerede erkendt at have sendt en byge af beskeder i mindre pæn indpakning afsted mod Stage, efter denne skiftede fra AGF til FC København.

- Du skal aldrig være i Århus igen - Judas.

Og manden erkendte samtidig at have påført fyrværkeriet en seddel med teksten: ‘I Århus straffes forrædere Judas svin!!!’.

- Hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Stages liv, helbred eller velfærd, som det lød i sigtelsen.

Se også: Debut til ligaens dyreste: FCK stormer videre

Jens Stage har været den mest omtalte Superliga-spiller den seneste uge. Fredag mødte han sin tidligere klub i Parken. Foto: Lars Poulsen FC København - 19. jul. 2019 - kl. 22:39 Stage om brandattentat: - Kommer ikke til at tale om det

Thomas Frandsen blev kaldt et forræderisk svin, da han i 2003 havde annonceret sit skifte fra Viborg til FC Midtjylland. Beskeden var hængt op på hans dør. Foto: Erik Kragh/Ritzau Scanpix Sport og Spil Når fodboldfans går for langt: ’Dit forræderiske svin’

Sport og Spil Dansk far jubler: Min søn skal hedde Anfield

Jamil Fearrington har slået sig ned i Brønshøj, hvor han både bor, arbejder og spiller deltidsfodbold i den lokale klub. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Fra FCK-talent i Tottenhams søgelys til 2. division i Brønshøj

Angrebet på Jens Stages lejlighed er heldigvis et særsyn i dansk fodbold. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Hooligan-ekspert rystet over angreb: Det er helt uden sammenligning!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere