Ny tiltale: Bille truede sygeplejerske

Der er kommet et tillæg til anklageskriftet mod Nicki Bille

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

4. marts skal Nicki Bille i retten, og det var allerede kendt, at den tidligere landsholdsspiller var tiltalt for vold og trusler ved to forskellige episoder.

Nu er der så endnu en episode, som skal for retten.

Ifølge tillægsanklageskriftet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, er fodboldspilleren også tiltalt for at have fremsat trusler mod en sygeplejerske 27. januar. Nicki Bille var på daværende tidspunkt indlagt efter en skudepisode i sit eget hjem.

Nicki Bille bliver her kørt væk, efter han blev skudt med et haglgevær natten til onsdag. Foto: Mathias Øgendahl Plus Nicki Bille skudt med haglgevær: Rocker-søn og model sigtet for drabsforsøg

Han er således blevet tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 stk. 1.

Anklageskriftet siger, at Bille har stået tæt på sygeplejersken med knyttet hånd og lavet bevægelser mod hendes hoved. Han skulle have sagt 'jeg fucking slår dig, møgkælling' eller lignende, og 'jeg skal nok komme og nakke dig' eller lignende.

Det er endnu uvist, hvordan Bille forholder sig til den seneste episode, men hans forsvarsadvokat, Asser Gregersen, har tidligere oplyst, at han nægter sig skyldig i forhold til de tiltalepunkter, som først kom frem.

- Han nægter sig skyldig i alle fire tiltalepunkter, sagde han til Ekstra Bladet for to uger siden, men ville ikke komme nærmere ind på Nicki Billes opfattelse af de faktiske omstændigheder i forbindelse med de to episoder 22. oktober og 22. december

Nicki Bille er tiltalt for at have truet en person med en luftpistol og for at være i besiddelse af et kvart gram kokain 22. oktober i Larsbjørnsstræde i indre København, mens han er tiltalt for at slå en dørmand en-to gange med knytnæve foran natklubben Level på Nørregade 22. december - ligeledes i København.

Voldsepisoden er takseret efter den såkaldt milde paragraf 244, der maksimalt kan give tre års fængsel, men da offeret var en dørmand, som er særligt beskyttet i kraft af sit job, kan der lægges 50 procent oven i straffen. Selv hvis Nicki Bille skulle blive kendt skyldig i alle tiltalepunkter, er det dog ikke sandsynligt, at straffen kommer op i det niveau.

Ud over vold, trusler og narkobesiddelse er Nicki Bille desuden tiltalt for ikke at transportere luftpistolen forsvarligt 22. oktober, fremgår det af anklageskriftet.

Tilbage i oktober fik den 31-årige fodboldspiller ophævet sin kontrakt hos Lyngby Boldklub og har ikke været på banen siden.

Han nåede tre A-landskampe og et enkelt mål mod Malta i sin karriere.

Se også: Her er Bendtners første ord efter løsladelsen

Se også: Danmark kan stadig få to Champions League-pladser, men...

Nicki Bille scorede i VM-kvalifikationskampen mod Malta, men karrieren blev ødelagt af en række dårlige beslutninger. Arkivfoto: Jens Dresling Sport og Spil Vold, kokain og fængsel: Sådan smadrede Nicki Bille sin fodboldkarriere

Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere