Officielt: Henter gammel kending

Silkeborg IF bekræfter tilgangen af Tobias Salquist

Tobias Salquist er tilbage i Silkeborg. Foto: Jens Dresling
Tobias Salquist er tilbage i Silkeborg. Foto: Jens Dresling
Følg Fodbold

Tipsbladet.dk kunne onsdag formiddag afsløre, at Tobias Salquist vender tilbage til Silkeborg IF, og nu har klubben fra Søhøjlandet præsenteret forsvarsspilleren, der senest har tørnet ud for Hobro IK.

25-årige Tobias Salquist er udviklet i Silkeborg IF, og han repræsenterede klubben frem til sommeren 2018. SIden har han været i Waasland-Beveren i Belgien, Lillestrøm i Norge og altså Hobro IK i Himmerland.

Nu vender han hjem på en fri transfer.

- Jeg har en rigtig god følelse. Det er det, jeg har håbet på. Jeg har et stort hjerte for SIF, og timingen i forhold til at komme tilbage er den helt rigtige. Jeg kommer med nogle erfaringer, som jeg gerne deler ud af i bestræbelserne på at hjælpe et ungt SIF-hold op i 3F Superligaen.

- På sigt håber jeg at kunne være med til at klubben bliver etableret i den bedste liga. Jeg har haft et par lærerige år og har prøvet en masse. Nu glæder jeg mig til at få ro på i SIF. Det tror jeg på, vil gøre mig til en endnu bedre fodboldspiller, siger Tobias Salquist til klubbens hjemmeside.

Silkeborg IF glæder sig over tilgangen af Tobias Salquist, der skal afløse Frederik Alves Ibsen, som er blevet solgt til West Ham.

- Vi er rigtig glade for at byde Tobias velkommen tilbage. Han har nogle kvaliteter, som vi kan bruge både i det korte og det lidt længere perspektiv. Han er nærkampstærk, forudseende, og hurtig. Og så er han også målfarlig i sit hovedspil, når han kommer med frem i feltet. Desuden har han med sine 25 år en god alder, siger sportschef Jesper Stüker og tilføjer:

- Tobias har gennem de erfaringer, han har høstet i Belgien, Norge og senest Hobro, udviklet sig til en mere moden spiller, og vi ser frem til at se ham udvikle sig yderligere hos. Vi er med Tobias’ tilgang godt besat til de to pladser i det centrale forsvar, hvor han nu skal konkurrere med Anders Hagelskjær, Jeppe Gertsen og Joel Felix

Tobias Salquist har underskrevet en tre-årig kontrakt med Silkeborg IF.

Ordene, der forklarer AGF's transfer-plan

Guld - det taler vi ikke om
Alle Brøndby-fans spekulerer: Afklaring inden 22 dage

Fantastisk Morten Bruun-anekdote: Var på europæisk udebanetur med AGF, men spillede i Silkeborg. Video: Discovery Networks Danmark
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind