Officielt! Superligaen kan begynde med det samme

Al professionel sport uden tilskuere kan begynde straks som en del af genåbningen af Danmark, meddeler regeringen. Det gælder også Superligaen

Superligaen starter snart igen, men det bliver i en anden version end den vi kender. Se hvad der bliver anderledes her. Video: Tariq Mikkel Khan/Redigering: Martin Ekelund & Maya Westander

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Danske sportsfans kan ånde lettet op. Dansk elitesport kan starte op igen med det samme efter en lang coronapause.

Torsdag er regeringen og Folketingets partier som et led af en plan om yderligere genåbning af Danmark blevet enige om, at al professionel idræt kan genåbne straks, men uden tilskuere.

Det samme gælder idræts- og foreningsliv, der foregår udendørs.

Al professionel sport i Danmark har været sat på pause siden starten af marts.

Den bedste danske fodboldrække, Superligaen, har længe været klar til at starte op igen og blot ventet på grønt lys fra myndighederne. Det har Divisionsforeningen, der driver ligaen, altså fået nu.

Håbet har hidtil været at kunne spille kampe igen i slutningen af maj, og Divisionsforeningen har i den forbindelse udarbejdet en protokol, for hvordan det kan gøres på en forsvarlig måde.

AC Horsens blev torsdag den sidste klub i Superligaen til at kalde sine spillere tilbage på arbejde for at genoptage træningen.

Mens der er altså er udsigt til, at der igen kan spilles dansk topfodbold, er ligaerne inden for både håndbold, ishockey og basketball lukket ned før tid.

Fordi klubberne ikke har været i aktion længe, har de behov for at træne. Derfor er en opstart nødvendig, og kan man allerede fra mandag tage hul på en normal opstart, vil man sikkert også minimere risikoen for skader.

Aftalen indgået af de danske politikere tager afsæt i rapporten fra Statens Serum Institut, der blev udgivet tidligere i denne uge.

Stor udfordring med 68 Superliga-spillere

Brøndby-boss: Det gælder vores fremtid