Officielt: Vender hjem til dansk fodbold

Casper Sloth har underskrevet en kort aftale med FC Helsingør

Casper Sloth, som her optræder for Silkeborg, er tilbage i dansk fodbold. Foto: Jens Dresling
Casper Sloth, som her optræder for Silkeborg, er tilbage i dansk fodbold. Foto: Jens Dresling

Casper Sloth er tilbage i dansk fodbold efter et ultrakort ophold på halvanden måned i engelske Notts County.

Den tidligere AGF-profil skifter på en fri transfer til FC Helsingør, der aktuelt huserer i landets næstbedste række. Klubben oplyser, at 28-årige Casper Sloth har underskrevet en kontrakt for resten af 2020.

Midtbanespilleren har på det seneste trænet med i FC Helsingør, og her har han altså formået at overbevise om sine kvaliteter.

Er det en Lars Seier-drøm at tilknytte disse to herrer til Parken? Foto: Joachim Ladefoged/ Michael Fadi Al-Assaad / Ritzau Scanpix Sport og Spil FCK's store hovedpine: Hvor finder vi en sportsdirektør?

- Vi har i den tid, Casper har trænet med, fået bekræftet, at han på ingen måde havde mistet spilleglæden og sit touch. Så planen er, at vi i fællesskab kan få ham tilbage på det niveau vi ved, han har. Det, Casper har vist indtil videre, har været høj, høj klasse, siger Brian Gellert, der er sportslig ansvarlig i FC Helsingør, i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Casper og vi er blevet enige om at lave en aftale frem til vinter, og så evaluerer vi sammen derefter. Men vi det er planen, at vi kan bygge videre på det, vi har set indtil nu, og at Casper skal være en spiller, vi kan få stor glæde fremover.

Hovedpersonen selv er glad for aftalen med FC Helsingør.

- Jeg har trænet med i Helsingør de sidste knap to uger, og jeg synes det, er en rigtig god gruppe, der er heroppe med nogle rigtig gode mennesker. Jeg ved, jeg kommer ind lidt 'midt i det hele', men rent fysisk er jeg godt med.

-Jeg var med i en fuld opstart i England, inklusive træningskampe osv., så fysikken er, hvor den skal være. Det er klart, at den eneste måde jeg kan komme i kampform på, er ved at spille kampe, så det, håber jeg, kommer snart.

- Jeg er sulten efter at spille fodbold og efter at komme helt op i gear igen, og jeg synes, klubben og jeg virker som et godt match. Nu har vi fundet en løsning frem til nytår, og så må vi se derefter. Indtil da kan vi se hinanden lidt mere an, og det, tror jeg, fungerer godt for begge parter, lyder det fra Casper Sloth.

Midtbanespilleren står noteret for 152 kampe i Superligaen.

Jacob Friis er tvunget til at stoppe på grund af datterens alvorlige sygdom. Foto: Ritzau Scanpix Superligaen - Hjerteskærende

AaB Jacob Friis stopper som cheftræner i Superliga-klubben AaB  
15 kommentarer
Vis kommentarer