OL-konflikt kan koste dansk fodbold millionstøtte

Team Danmark kan i værste fald trække dele af støtten på ni mio. kr. årligt til DBU, hvis ikke klubberne stiller de bedste spillere til rådighed til OL

Forrige uge kom det frem, at det danske OL-mandskab kan risikere at måtte stille uden mange af profilerne. Hør hvorfor her

Team Danmark støtter årligt talentarbejdet i de danske topklubber via DBU med et beløb på ni millioner kroner.

Men hvis ikke klubberne samarbejder og stiller de bedste spillere til rådighed, når Danmark næste sommer - for første gang i 24 år - skal deltage med et fodboldlandshold ved OL, kan det i værste fald få konsekvenser for den økonomiske støtte til de danske klubklubber.

- Det er alt for tidligt et tidspunkt at drage konklusioner. Vi arbejder på at finde en optimal løsning, hvor vi sender det bedste hold til OL, siger Team Danmarks direktør, Lone Hansen og slår fast:

- Det er et spørgsmål om vi sammen med IOC kan påvirke FIFA. For det er vigtigt for både DBU og Team Danmark, at vi stiller det stærkeste hold til OL. For os giver det ingen mening, hvis ikke Danmark kan stille med det bedste mandskab. OL skal ikke være en andenrangsturnering. På den måde er det klart, at der er en problemstilling, som vi skal arbejde med, siger hun.

- Ifølge mine oplysninger går en del af Team Danmark-støtten til A+ trænerne i klubberne. Kan det få konsekvenser for klubberne, hvis de ikke afgiver de bedste spillere?

- Det er ikke så simpelt at sige, at vores støtte til DBU går til A+ trænerne. Vores støtte går til talentarbejdet i dansk fodbold, forklarer Lone Hansen.

A+-trænere findes i topklubberne, hvor klubberne får et støttebeløb til træneren, der skal fokusere på, at klubbens talenter der er inde omkring ungdomslandsholdene fortsætter med at udvikle sig og tager nye skridt, så de en dag måske kan nå A-landsholdet.

DBU har ikke krav på at få Pione Sisto med til OL næste sommer i Rio. (Foto: Gregers Tycho) Superligaen - 22. sep. 2015 - kl. 16:40 OL-kaos: Her er brevet DBU ikke er glade for

Aftalen skal snarest i hus
DBU's elitechef Kim Hallberg slår fast, at han stadig håber, at DBU finder en optimal løsning, der gavner både DBU og de danske topklubber.

- Når vi kommer på den anden side af de to landskampe (mod Portugal og Frankrig, red.) skal vi have en aftale på plads med klubberne. Det er meget højt prioriteret, at der kommer en løsning snarest, så tingene ikke bliver trukket i langdrag, siger Kim Hallberg.

- Forventer du, at det i værste fald kan få konsekvenser for Team Danmark-støtten til klubberne, hvis ikke klubberne stiller de bedste spillere til rådighed?

- Ærlig talt, så aner jeg ikke, om Team Danmark overvejer at trække støtten, hvis det bliver tilfældet, at vi ikke stiller med det stærkeste hold, siger Kim Hallberg.

FIFA har - som Ekstra Bladet afslørede i sidste uge - slået fast, at klubberne på ingen måder er forpligtede til at stille spillere til rådighed for de nationale fodboldforbund til OL, fordi datoerne for kampene ved OL ikke er en del af den internationale kampkalender.

FIFA har dog anmodet klubberne om at støtte de nationale forbund, så de spillere som udtages til landsholdene får mulighed for at opleve OL. Men det er helt op til klubberne at bestemme, hvilke spillere, der skal stå til rådighed.

FC Københavns direktør, Anders Hørsholt, slog i sidste uge fast, at han nok vælger at prioritere de vigtige kampe for FC København, når man skal se på, om der skal afgives spillere. Sagt på en anden måde tyder det ikke på, at FCK er villige til at afgive hverken Andreas Cornelius, Daniel Amartey, Ludwig Augustinsson eller Christoffer Remmer.

FC København skal ikke frigive Andreas Cornelius til OL næste sommer. Det er nu op til en forhandling, om DBU og FCK kan blive enige. Ikke meget tyder på, at FCK vil afgive spillere til OL. (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 22. sep. 2015 - kl. 14:26 Afsløring: OL-bombe kan ramme danske spillere

1 af 2 Pione Sisto er en af dem, som FC Midtjylland kan nægte at frigive til OL næste sommer i Rio. (Foto: Gregers Tycho)
2 af 2 Andreas Cornelius i nærkamp med Daniel Agger i søndagens superligakamp mellem Brøndby og FCK. Angriberen ligner i skrivende stund ikke en OL-deltager for Danmark. (Foto: Lars Poulsen)
7 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport