Parken bekræfter: Amerikanske opkøbere vil mødes

Parken Sport & Entertainment bekræfter, at de har fået en henvendelse fra et selskab, der kalder sig Arena Developments ApS, men to storaktionærer vil ikke i dialog om salg af aktier

Hvad vil en overtagelse af de amerikanske investorer betyde for FCK? Producer: Martin Lorentsen

I en selskabsmeddelelse onsdag morgen bekræfter selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, at de har fået en forespørgsel på at mødes med et selskab, der går under navnet Arena Developments Aps.

Samtidig oplyses det, at storaktionærerne Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen ikke er interesseret i at sælge deres aktier, og at de derfor ikke finder det relevant at mødes med Arena Developments Aps.

'Med henvisning til gårsdagens artikler om et muligt købstilbud på aktierne i PARKEN Sport & Entertainment A/S og i fortsættelse af selskabsmeddelelse nr. 01/2019 af 8. januar 2019 kan det oplyses, at PARKEN Sport & Entertainment A/S på vegne et selskab, der benævner sig Arena Developments ApS, har modtaget en anmodning om et møde, herunder med storaktionærerne Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen', skriver firmaet.

'PARKEN Sport & Entertainment A/S har forelagt anmodningen for Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, der begge har oplyst, at deres aktier i PARKEN Sport & Entertainment A/S ikke er til salg, hvorfor de ikke finder deltagelse i et møde med Arena Developments ApS relevant', skriver de.

Til Berlingske siger Erik Skjærbæk, at han ikke gider bruge mere tid på henvendelsen, som han ikke opfatter som seriøst.

- Mine aktier er ikke til salg og den henvendelse, som er der kommet, opfatter jeg ikke som seriøs: Jeg har gang i mange andre ting, og jeg gider ikke bruge mere tid på det her, siger han til Berlingske.

Tirsdag oplyste LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond, red.), der sidder på 29 procent af aktierne i Parken, at de ikke er afvisende, og derfor må det formodes, at de gerne mødes med henblik på et muligt salg af deres aktier.

Ifølge erhvervsmediet InsideBusiness er det en gruppe investorer med den amerikanske investeringsfond Fortress i ryggen, der er interesseret i at overtage Parken Sport & Entertainment.

Du kan læse mere om gruppen, som angiveligt også har dansk islæt, her: En gruppe af investorer vil overtage Parken Sport og Entertainment - herunder fodboldklubben FC København. Foto: Jens Dresling FC København - 8. jan. 2019 - kl. 09:08 Milliardbud på vej: Udlændinge vil købe FCK

Stifteren af investeringsfonden Fortress har allerede aktier i både fodboldklubben Aston Villa og NBA-holdet Milwaukee Bucks. Ham kan du blive klogere på her: Wes Edens skulle angiveligt være en del af den investorgruppe, der går efter FC København. Foto:  Cindy Ord/Getty Images Sport og Spil Ejer NBA-hold og Aston Villa: Her er manden, der vil købe FCK

Storaktionæren Erik Skjærbæk, der altså ikke lader til at ville sælge sine aktier, har den seneste tid opkøbt aktier i selskabet adskillige gange. Det kan du læse om her: FCK-storaktionær Erik Skjærbæk, der her ses til fodbold i Odense, har i løbet af de seneste ti måneder forøget sin ejerandel i Parken. Foto: Tim Kildeborg Jensen FC København - 9. jan. 2019 - kl. 06:17 Parken-storaktionær i voldsomt opkøb: Har handlet 40 gange

 

 

Samfund - 8. jan. 2019 - kl. 12:13 Storaktionær bekræfter Parken-interesse fra kapitalfond

Kasper Hjulmand stopper efter denne sæson i FC Nordsjælland. Anderlecht ville gerne have haft ham nu, men kom alt for sent på banen i forhold til FC Nordsjælland. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Det handlede ikke om penge: Derfor glippede Hjulmands drømmeskifte

 

78 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere