Annonce:
Annonce:

Politiet efterforskede dansk klub

Den skandaleombruste klub Jammerbugt FC blev efterforsket af politiet i Nordjylland, men sagen blev droppet, fordi klubben gik konkurs

Foto: Henrik Simonsen
Foto: Henrik Simonsen
Annonce:
Følg Fodbold

Fodboldklubben Jammerbugt FC er et overstået kapitel.

11. maj 2021 overtog den tyske forretningsmand Klaus-Dieter Müller ejerskabet af den lille klub fra Pandrup og blev senere indsat som direktør.

Siden fulgte måneder med et hav af møgsager.

Alt fra ingen udbetaling af løn til spillere og skatterod til manglende opholdstilladelser løb med opmærksomheden i Nordjylland, og det hele endte i en konkurs halvandet år senere, hvor tyskeren stod tilbage som skurken.

Ordensmagten inde over
Klaus-Dieter Müller har forladt Danmark, og det samme har de mange afrikanske spillere, han hentede til klubben, mens han sad i direktørstolen.

Og nu tyder det på, at klubbens metoder var på kant med, hvad der er tilladt.

Skandalerne i Jammerbugt FC udviklede sig nemlig sidste år til at blive så alvorlige, at ordensmagten på et tidspunkt måtte blande sig.

Annonce:

Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

Konkret har politiets udlændingekontrolgruppe efterforsket en sag vedrørende udenlandske spillere i Jammerbugt FC, og så har de undersøgt, om klubben har brudt udlændingeloven.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Læs også: Afsløret af lydfil - Klubejer kræver 370.000 kr.

Konkurs ødelagde politiets arbejde
Efterforskningen førte imidlertid aldrig til en sigtelse, fordi Jammerbugt FC gik konkurs, mens politiet var i fuld gang med deres arbejde.

Sagen blev dermed henlagt uden sigtede, fordi politiet anså klubben som det eventuelle strafsubjekt, og det forduftede, da økonomien gik i stykker.

- Hvorfor kan I ikke sigte nogen, bare fordi klubben går konkurs?

- Da det juridiske strafsubjekt vil være en juridisk person, der ikke længere eksisterer, kan denne ikke sigtes. Privatpersoner vil ikke i en sag som denne betragtes som rette strafsubjekter, skriver Nordjyllands Politi i en mail.

Annonce:

Politiet har ikke kommentarer til, hvilke forhold de helt konkret har efterforsket, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger drejede det sig om klubben og Klaus-Dieter Müllers metoder, når han førte udenlandske spillere ind og ud af Jammerbugt FC.

Maj 2022 bekræftede Nordjyllands Politis pressechef, Christian Brinck, over for B.T., at politiet havde taget et kig på Jammerbugt FC. Dog uden at kunne oplyse årsagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Læs også: Spillere fanget i skatte-kaos: Får næsten ingen løn

Jammerbugt FC taber alle deres kampe i den igangværende sæson med 0-3 i 2. division på grund af den konkurs, der blev endelig afsagt i august.

I september forlod Klaus-Dieter Müller Danmark og efterlod en stor gæld på godt og vel fire millioner kroner. Blandt andet til spillere og samarbejdspartnere i Pandrup.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: