Populær tv-vært valgt fra: Kæresten var i vejen

Superliga-seerne får fornøjelsen af Camilla Martin i stedet for Helle Smidstrup, når sæsonen går i gang i weekenden

Helle Smidstrup fortsætter på Viasat - bare ikke med dækning af Superligaen. (Foto: Heidi Maxmiling/TV3
Helle Smidstrup fortsætter på Viasat - bare ikke med dækning af Superligaen. (Foto: Heidi Maxmiling/TV3

Privatlivet står i vejen for karrieren.

En sætning relativt mange mennesker må have stiftet bekendtskab med gennem årene.

Når dansk fodbolds ypperste aktører i weekenden sparker hul på forårets superligakampe, vil fodboldmagasinet Onsides kvindelige vært gennem flere sæsoner, Helle Smidstrup, stik mod sædvane ikke stå klar ved pulten og guide seerne gennem kampene.

Hun er sorteret fra.

Det bekræfter hun overfor BT.

Årsagen er simpel. Den populære vært er kæreste med redaktøren, René Schrøder.

- Det er korrekt, jeg ikke skal være vært på Superligaen længere, fordi jeg er kæreste med redaktøren for dansk fodbold. Jeg respekterer ledelsens beslutning og ser frem til de store udfordringer, jeg får nu, siger hun.

Helle Smidstrup har været vært på programmet siden 2014.

Hendes position overtages af velkendte Camilla Martin, der tidligere har været vært for Onside.

- Det er rigtigt, at Camilla Martin skal være vært. Men Helle skal jo stadig være vært hos os og lave Premier League og en masse andre spændende ting, siger ledende redaktionschef Kim Mikkelsen.

Ekstra Bladet har kontaktet Kim Mikkelsen og spurgt til, hvorfor det er et problem nu, hvor Helle Smidstrup hele sidste sæson var vært på programmet - med René Schrøder som chef.

- Jeg har ingen kommentarer. Det kommer ikke Ekstra Bladets læsere ved, siger Kim Mikkelsen.

- Hænger det sammen med, at I på Viasat betragter det som et internt anliggende?

- I kan kalde det, hvad I vil, er det korte svar fra Kim Mikkelsen.

Christian Bassogog er vendt hjem til AaB som Afrikas bedste spiller, og han kan komme til at spille en stor rolle i AaBs drømme om et mesterskabsslutspil. Foto: TV3 Sport Sport og Spil Før superliga-starten: Sådan står AaB, AGF, FC Nordsjælland og Viborg

Både Christian Nørgaard og Hanny Mukhtar bliver nøglespillere for Brøndby i håbet om at kunne udfordre FCK i toppen af tabellen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Før superliga-starten: Sådan står Brøndby, Randers og AC Horsens

Kan FCK fortsætte storformen og juble over endnu et mesterskab, når sæsonen slutter? Foto: TV3 Sport Sport og Spil Før superliga-starten: Sådan står FCK, SønderjyskE og Silkeborg

94 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere