Rækker hånden ud med hjælp: - Livskriser rammer altid pludselig

Fodboldspillere er eksponerede, og det kan medføre useriøse henvendelser, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, i kølvandet på svindlen, der har ramt Kevin Conboy

- Der er en konstant mængde af vores medlemmer, der havner i forskellige ting. Alle sager er jo forskellige, og der er en speciel historie bag hver eneste - det vil jeg gerne understrege, siger Mads Øland. Foto: Lars Poulsen
- Der er en konstant mængde af vores medlemmer, der havner i forskellige ting. Alle sager er jo forskellige, og der er en speciel historie bag hver eneste - det vil jeg gerne understrege, siger Mads Øland. Foto: Lars Poulsen

HUSK du kan se Danish Fight Night lørdag aften i Hillerød her på Ekstra Bladet

Fodboldspilleren Kevin Conboy har mistet hele sin formue, efter at han er blevet udsat for svindel.

Randers-forsvareren fortalte onsdag til Ekstra Bladet og flere andre medier, at han risikerer at havne i stor milliongæld, efter at han er blevet bedraget af sin tidligere svoger.

Det er sket i en sag om udlejningsejendomme, hvor Conboy er kommet med pengene.

Spillerforeningen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men direktør Mads Øland fortæller dog, at foreningen er i gang med at hjælpe Randers-spilleren. Og han er langt fra den første, der får hjælp.

- Når det går galt, så har vi skatterådgivere, jurister, advokater og psykologer, der er til rådighed for spillerne.

- Så vi kan hjælpe dem til at begrænse skaderne mest muligt og finde nogle løsninger, siger Mads Øland.

- Er der mange af den her type sager?

- Der er en konstant mængde af vores medlemmer, der havner i forskellige ting. Alle sager er jo forskellige, og der er en speciel historie bag hver eneste - det vil jeg gerne understrege.

- I den tid jeg har været her, er der dukket noget op hele tiden, siger Øland.

Spillerforeningen er ifølge direktøren ofte ude i klubberne for at tale med spillerne, blandt andet om økonomi. Her bliver spillerne gjort opmærksomme på, at der kan være folk, der vil have fat i deres penge.

- Vi fortæller dem, at de skal være obs på, at de er eksponerede, og der vil være nogen, der henvender sig med useriøse tilbud.

- Og hvis der er noget, der går galt, så står vi klar til at hjælpe, siger Mads Øland.

- Det er min klare fornemmelse, at spillerne stoler på os. De følger måske ikke alle vores råd, men de lytter, og de ved, at de kan ringe til os i nødens stund.

Sager om økonomi er dog blot én mange kriser, der kan ramme fodboldspillere.

- Det kan være et klubskifte, der kikser, eller en alvorlig skade, der sender en spiller ud i en livskrise. Sager om økonomi er for os i samme kategori. Livskriser rammer altid pludseligt, siger Øland.

Se også: Svindlet for millioner: Kostede ham lokalbrag

31-årige Kevin Conboy kunne hverken spise eller sove i perioden efter, at han opdagede, hvordan hans samarbejdspartner og svoger havde svindlet med millioner af kroner i Kevins selskaber. Foto: Ernst van Norde. Tæt på Superligaspiller svindlet for millioner: Jeg har overvejet at tage livet af mig

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere