Rystet Nicki Bille i fængsel: Han hældte kogende olie ud over medfange

Den danske fodboldspiller fik 30 dage i skyggen i Frankrig - han erkender nu, at han troede, karrieren var død

Når Onside søndag aften klokken 18 ruller over skærmen, er det med et friskt interview med fodboldspilleren Nicki Bille Nielsen.

Han har efter en svær sommer fået fodboldlivet igen med en kontrakt i 1. divisionsklubben Lyngby.

Det er dog ikke så meget det - men derimod de 30 dages fængsel i Frankrig, der kommer til at fylde.

Her fortæller han om forholdene.

- Vi var ude i gården halvanden time i døgnet. To gange 45 minutter. Den ene tur var obligatorisk, den anden frivillig. Ellers var man indenfor, siger han.

Nicki Bille havnede bag tremmer, da han blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for vold mod en kvinde og besiddelse af kokain.

- Der skete en vild ting. Der var én, der fik hældt kogende olie ud over sig efter at have spillet poker om cigaretter. Han endte på hospitalet, fortæller fodboldspilleren om opholdet.

Skal skabe ny historie
- Lige da jeg kom, havde jeg angst og klaustrofobi og måtte i den første uge ikke have kontakt til nogen udenfor. Jeg kunne ikke ringe til nogen, siger Bille.

- Da jeg endelig fik lov at tale med min mor, som altid er positiv og opbakkende, og min kæreste, kunne jeg godt høre på dem, at det ikke var godt. Jeg var sikker på, at min karriere var forbi, fortæller han.

Men det var den ikke.

Mark Strudal, der var ny cheftræner i Lyngby Boldklub, sendte en sms, da Nicki Bille igen kom ud som en fri mand.

- ’Nicki - vi to skal skabe ny historie i Lyngby’, stod der. Da går det op for mig, at jeg har en mulighed for at spille fodbold igen, fortæller han og medgiver, at det skal være nu for den 30-årige spiller.

- Det er min sidste chance. Dummer jeg mig igen, er det slut. Jeg har forstået alvoren, siger han og tilføjer:

- Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at jeg er en idiot. Og det er fair nok, for jeg har lavet ting, der ikke var særlig smarte. Nu vil jeg bevise, at jeg ikke er en idiot.

Se også: Dyreste nogensinde: Bayern smadrer transfer-rekord i USA

Se også: Superliga-klub hyrer dansk europamester

Naive Nicki Bille blev i følge hans agent røvrendt i Monaco, og nu skal han også væk fra sin græske klub. Foto: All Over Press Intl. fodbold - 15. jun. 2018 - kl. 13:23 Nicki Billes agent: - Han blev røvrendt, og nu skal han have ny klub

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen