Sælger luksuslejlighed: Flytter ind hos kæresten

Nicklas Bendtner sælger sin Bjarke Ingels-lejlighed og flytter ind i kærestens noget mindre Østerbro-domicil

Nicklas Bendtner flytter ind hos Philine Roepstorff. Arkivfoto
Nicklas Bendtner flytter ind hos Philine Roepstorff. Arkivfoto

339 arkitekttegnede kvadratmeter på H.C. Andersens Boulevard har dannet rammen for Nicklas Bendtners københavnske liv siden 2013. Men nu er det kapitel ved at være overstået.

Den tidligere landsholdsangriber har sat den luksuriøse ungkarlehybel til salg for intet mindre end 24 millioner kroner, fremgår det af Tinglysningen og ejendomsmæglerfirmaet Ivan Eltoft Nielsens hjemmeside.

I stedet går han en anden tilværelse i møde og flytter ind hos sin bedre halvdel, Philine Roepstorff.

Dermed skifter han fire kæmpe værelser og privat tagterrasse i hjertet af København K ud med 72 kvadratmeter på Østerbro ikke langt fra sin tidligere hjemmebane, Parken. Parrets nye hjem er ejet af Big Bens svigerforældre.

Planerne om at flytte sammen har været noget tid undervejs og blev således først formidlet af Se og Hør for lidt over en måned siden.

Vis dette opslag på Instagram

? one year ago

Et opslag delt af P H I L I N E P I (@philineroepstorff) den

Overvejer stadig fremtiden
Hele Danmarks Nicklas skylder ifølge Tinglysningen 6,9 millioner kroner i lejligheden.

Den nye salgspris lægger dog op til, at der kommer en del mere kapital tilbage i Bendtners pengepung i forhold til den noget mindre sum på 13,2 millioner kroner, som den daværende landsholdsangriber gav for den i 2013.

Salget annonceres i kølvandet på et turbulent halvt år for den 32-årige tidligere Arsenal- og Juve-spiller.

I september vendte den fortabte søn efter 14 år i udlandet endelig hjem til Danmark, da han fik en kortfristet chance af Ståle Solbakken. Hjemkomsten til hovedstaden forløb desværre ikke, som de fleste havde håbet.

Efter udløbet af den kun fire måneder lange kontrakt gik parterne hver til sit, og Bendtner blev sendt ud i sportslig uvished med kun én pokalscoring mod FC Nordsjælland og ni turneringskampe at berette om fra sin tid i barndomsklubben.

- Nu vil jeg tænke mig rigtigt godt om i forhold til min fremtid og mærke grundigt efter, om jeg skal forsøge et nyt eventyr i fodboldverdenen eller sige stop og tage hul på nogle nye eventyr i tilværelsen, sagde Bendtner dengang til FCK's hjemmeside.

- Jeg er stolt over, at jeg fik spillet i FCK-trøjen og scoret et mål i Telia Parken, som var en af mine drømme som fodboldspiller, lød det også.

I efteråret udgav han også en meget omtalt bog, og efter afskeden med FCK har han lanceret både en ny 'Lord'-tøjkollektion og en reality-serie, hvor man skal følge de to kommende samboers hverdagsliv.

Det næste stykke tid vil det altså foregå på næsten fem gange færre kvadratmeter, end Bendtner hidtil har boltret sig på.

Spekulationerne om Bendtners fremtid får lov at fortsætte et stykke tid endnu, og at Lord Bendtner nu sælger ud af sine kvadratmeter vil garanteret ikke få gisninger om et karrierestop til at aftage.

Vis dette opslag på Instagram

Any good or funny caption recommendations for this?

Et opslag delt af P H I L I N E P I (@philineroepstorff) den

Nicklas Bendtner og  Philine Roepstorff inviterer danskerne til et indblik i det celebre liv. Foto: Discovery Dansk fodbold - 27. jan. 2020 - kl. 10:29 Bendtner smider tv-bombe: Får egen serie

Se også: Bendtners økonomi lå i ruiner: Fuldstændig hul i hovedet

Bendtner fortsætter ikke i FCK. Foto: Jens Dresling FC København - 17. dec. 2019 - kl. 10:01 Officielt: Bendtner færdig - overvejer at sige stop

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere