Ikke et øje var tørt, da Nicolai Geertsen tilbage i november scorede et sublimt mål, da Lyngby besejrede Slagelse 9-0 i pokalturneringen.
Klippet af et saksespark på overliggeren fulgt op af en flugter liggende på græstæppet gik verden rundt, og millioner så den 29-årige forsvarsspiller score et mål, som de fleste fodboldspillere drømmer om at gøre efter.
Du kan se målet i tv-afspilleren over artiklen
Nu få måneder efter er eventyret i Lyngby slut. Klubben har - efter at have meddelt ham, at han ikke indgik i fremtidsplanerne og at hans kontrakt ikke vil blive forlænget, når den efter planen udløber til sommer - i samråd med spilleren ophævet kontrakten. Det oplyser Lyngby på sin hjemmeside.
I stedet fortsætter Nicolai Geertsen karrieren på en lavere hylde i 1. divisionsklubben Helsingør.
- Vi er glade for, at vi har fundet en god løsning med Geertsen og Helsingør, også selvom det er med blødende hjerte, at vi i dag siger farvel og sender Geertsen videre.
- Udsigten til spilletid i foråret var dog så begrænset, at vi hellere ville være ærlige på forhånd, og derfor er denne løsning den bedst mulige, selvom vi helt sikkert kommer til at savne Geertsen i dagligdagen, siger Lyngbys administrerende direktør Andreas Byder.
Nicolai Geertsen nåede at være i Lyngby i to og en halv sæson.
Brøndby har stadig ét hængeparti
Svinedyr FCK-manøvre: Nu gør de regningen op
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.