Sisto-magi

FC Midtjylland brændte utroligt mange chancer, og OB’s målmand stod fantastisk – Sory Kaba med i to kasser, da FCM vandt 3-1

Pione Sisto afgjorde kampen med en smuk frisparksperle. Foto: Henning Bagger
Pione Sisto afgjorde kampen med en smuk frisparksperle. Foto: Henning Bagger

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjylland havde et hav af chancer specielt i starten, men det var OB, der scorede først – og mestrene måtte slide hårdt, inden Sory Kaba kunne udligne til 1-1.

Vi skulle helt forbi den fulde time. I det 67. minut fik den ulve-bomberen så endelig hul på bylden, og han var såmænd også involveret med en fremragende aflevering bagud til Anders Dreyer, der scorede til 2-1 ni minutter før tid.

Så gjaldede ulvhylet for alvor ud over forsamlingen på 300 tilskuere, og det blev endnu vildere, da Pione Sisto i det 87. minut på en perle af en friskparkscoring satte tingene på plads .

Det lignede længe det rene skære vanvid – tilsat en ordentlig sjat Oliver Christensen.

FC Midtjylland varmede op til Champions League-kampagnen med at trykke fynboerne fuldstændig i bund fra start – ja, ulvene virkede nærmest intimiderende, så voldsomt var det udtryk, de kom med – og den power de sendte løs over de stribede fra Odense.

Emmanuel Sabbi og Oliver Lund jubler efter scoringen til 1-0. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Emmanuel Sabbi og Oliver Lund jubler efter scoringen til 1-0. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

FC Midtjylland kunne have scoret flere end fem kasser alene inden pausen, men den fynske ankermand rev den ene fremragende parade ud efter den anden, og når han ikke nåede en ny stor redning, ja… Så headede Erik Sviatchenko sit hovedstød efter endnu et hjørnespark på overliggeren.

Der blev sukket dybt og skreget forgæves på bænkeraderne, hvor klubbens folk og andre notabiliteter ikke kunne tro deres egne øjne.

For da Oliver Lund så klodset fik fældet Awer Mabil i feltet kort før pausen, ja så brændte Evander naturligvis et ellers ikke ueffent straffespark på – ja, hvem ellers: Oliver Christensen. Der ikke engang gik for tidligt!

Sory Kaba havde flere afslutninger, Pione Sisto blev spillet fri af Awer Mabil med to fremragende luftdriblinger – men blev afvist via en fodparade fra Oliver Christensen.

Og stik imod spil og chancer – og i nogles verden også retfærdigheden – bragte OB sig på 1-0, da Jens-Lys Cajuste efter 25 minutter fejlede i opspillet, og Mads Frøkjær stjal selvfølgelig kuglen og spillede Emmanuel Sabbi fri i højre side.

Han svigtede ikke og scorede koldt med venstrebenet forbi Jesper Hansen, og så fik vi både araberspring og nærmest også flik-flak. OB’erne kunne ikke tro deres egne øjne, men scoringen lagde en dæmper på ulvene, der ellers kom på banen med blodskudte øjne og hvæssede kindtænder.

Imens skilte Napoli onsdagens modstander fra Atalanta ad i Serie A og vandt 4-1 efter 4-0 ved pausen.

Jeppe Tverskov var oven i købet kun en omgang pinball fra at øge til 2-0 umiddelbart efter pausen efter et langt indkast fra Emmanuel Sabbi. Jesper Hansen måtte sekunder senere levere en stor redning, da Jens Jakob Thomasen fik prikket et forsøg mod stregen efter endnu et fynsk hjørnespark, der har fået en ny dimension med tårnhøje Ayo Okosun i truppen.

Frustrationerne boblede heftigt i ulveland, mens OB-træner Jakob Michelsen tørt kunne konstatere – mellem tiraderne: ’Jeg ka’ li’ det boys!

Erik Sviatchenko ’testede’ Jesper Hansen med en presset tilbagelægning efter en time, og nok pressede hjemmeholdet, men det var gæsterne, er indtil da havde farlige omstillinger.

Men i det 67. minut blev ulvehylet så endelig blæst ud over det mennesketomme stadion. Oliver Christensen havde lige vist usikkerhed i en situation, og det lykkedes derefter Sory Kaba at komme først på et frispark, smutte uden om keeperen og udligne til 1-1.

Forløsningen var til at høre i MCH Arena…

Sport og Spil Er kørt fra lilleput til sportschef: Et gear op

FC København Ramt af Ståle-fyring: - Det er meget langt fra sandheden

Jakob Michelsen må undvære islandske Gudjohnsen i dagens kamp mod FCM. Foto: Lars Poulsen Superligaen To Superliga-spillere i coronakarantæne

71 kommentarer
Vis kommentarer