Skudt med haglgevær: Nicki Bille deler billede fra sygesengen

Nicki Bille har for første gang givet en smule lyd fra sig, efter han blev skudt med et haglgevær kort efter jul

De anholdte føres her væk fra Nicki Billes lejlighed. Video: Mathias Øgendahl/Kenneth Meyer/LocalEyes

Natten mellem 1. og 2. juledag blev eks-fodboldspilleren Nicki Bille Nielsen ramt af et skud fra et haglgevær i den ene arm.

Nu har han for første gang givet lyd fra sig via et billede på det sociale medie Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet.

30-årige Bille har ikke skrevet nogen tekst til billedet, men det er tydeligt, at der går en slange til den ene arm.

Tidligere har Nicki Billes søster delt et billede af de to, hvor man mere tydeligt kan se en kraftig forbinding på den højre arm, som blev ramt af skuddet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger måtte man fjerne 40 hagl fra Nicki Billes arm efter episoden, der skete i hans lejlighed i Sydhavnen.

Tre personer er efterfølgende blevet anholdt og sigtet i sagen. To af de tre blev anholdt umiddelbart efter episoden, men er løsladt igen.

Den tredje flygtede fra politiet, men meldte sig selv i begyndelsen af januar, og han skal foreløbigt sidde varetægtsfængslet frem til 31. januar.

Han nægter sig skyldig, men hvad han ellers har forklaret, er uvist, fordi grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, men politiet betragter sagen som et drabsforsøg.

Alternativt mener politiet, at den 30-årige som minimum kan sigtes for at have udsat en person for livsfare i forbindelse med skuddet, ligesom han også blev sigtet for at have været i besiddelse af haglgeværet umiddelbart før, under og umiddelbart efter skudepisoden.

Nicki Bille. Foto: Christer Holte Krimi Fængslet for skud mod Nicki Bille: Har fortid som narkobagmand

Fyret i Lyngby
Nicki Bille var på kontrakt i 1. divisionsklubben Lyngby frem til 26. oktober, hvor klubben rev hans kontrakt i stykker. Det skete på baggrund af en episode i København, hvor Nicki Bille blev anholdt for angiveligt at have truet en cyklist med en luftpistol.

Siden da har han været klubløs, og det er højst usandsynligt, at han vender tilbage til fodboldbanen, har hans tidligere agent Nikola Juric flere gange fortalt.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at komme i kontakt med Nicki Bille.

Nicki Bille køres væk efter skuddramet i lejligheden i Sydhavnen. Foto: Mathias Øgendahl
Nicki Bille køres væk efter skuddramet i lejligheden i Sydhavnen. Foto: Mathias Øgendahl
 

112 - 5. jan. 2019 - kl. 13:14 30-årig fængslet for skud mod Nicki Bille

Nicki Bille scorede i VM-kvalifikationskampen mod Malta, men karrieren blev ødelagt af en række dårlige beslutninger. Arkivfoto: Jens Dresling Sport og Spil Vold, kokain og fængsel: Sådan smadrede Nicki Bille sin fodboldkarriere

Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere