Slog dansk dommer ned: Nu har han fået sin straf

En spiller fra Køge Union har fået karantæne fra al dansk fodbold i to år. Også klubbens straffes for spillerens overfald

Pokalkampen mellem Køge Union og B73, Slagelse udviklede sig dramatisk, da en spiller fra hjemmeholdet valgte at sende en knytnæve i ansigtet på kampens dommer med fem minutter tilbage.

Kampen blev afbrudt, dommeren sendt på hospitalet, og nu har overfaldsmanden fået sin straf af DBU Sjællands Disciplinærinstans.

Den pågældende spiller er idømt karantæne fra al dansk fodbold frem til 1. juli 2020 og kan altså se frem til mere end to år uden at måtte deltage i danske fodboldkampe.

Dommer fik black-out
Episoden udspiller sig i DBU Pokalens 4. runde, da B73, Slagelse reducerer til 2-3 med fem minutter tilbage af kampen. I den forbindelse vil udeholdets spillere gerne have bolden hurtigt tilbage til midtercirklen for at jagte en udligning, men Køge-målmanden forsøger at forhindre dem i at tage bolden ved at puffe til en modstander.

Det koster en advarsel fra kampens dommer, og det bliver spilleren så sur over, at han slår dommeren i hovedet. Han får ifølge DBU Sjælland black-out og køres på hospitalet, mens kampen afbrydes, uden de sidste minutter spilles.

- Spilleren idømmes karantæne for dette forhold, og Disciplinærinstansen betragter det i den forbindelse som en skærpende omstændighed, at der er tale om kampens dommer, oplyser DBU Sjælland.

- Disciplinærinstansen understreger i sin afgørelse, at vold ikke hører til på en fodboldbane – uanset hvem den begås imod, og at den adfærd som Køge Unions spiller lægger for dagen er 'fuldstændig uacceptabel'.

Klubben straffes
Også Køge Union straffes for episoden, selvom det blot var en enkelt spiller, der var årsag til afbrydelsen.

Det gør de, fordi Disciplinærinstansen konkluderer, at det er Køge Union, der bærer ansvaret for kampens afbrydelse, og derfor har man valgt at straffe klubben med en bøde på 1.000 kroner. Ligesom Køge Union også taberdømmes 0-3, selvom de på afbrydelsestidspunktet var foran 3-2.

Køge Unions formand, Ertugrul Vural, oplyste efter kampen over for Ekstra Bladet, at målmanden er blevet smidt ud af klubben på ubestemt tid.

- Jeg så bare, at vores målmand fik et gult kort og så gik det galt.

- Jeg er selv dommer og det er på ingen måde i orden at gribe til vold. Vi har sendt dommeren blomster, og håber han kommer sig. Det var grotesk opførsel, lød det fra Ertugrul Vural.

Køge Union har to dage til at anke sagen, hvis de ikke er enige i afgørelsen.

Målmanden blev efter kampen politianmeldt for vold af den forurettede dommer.

Se også: Dommer knockoutet i dansk seriekamp: Kørt væk i ambulance

Rutineret fodbolddommer føler, at tonen er skærpet på banerne de senere år. 'Men det er mig, der er syndebukken', fortæller han. Foto: Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil Blev kaldt 'fucking racist': Chris måtte flygte fra banen

Steffen Madsen blev spyttet på, da han godkendte en scoring. Foto: Sport og Spil 23-årig dommer overfaldet: Selvfølgelig var det slemt

Sport og Spil Fokus på fodboldvold: Så vildt går det for sig

35 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere