Slut med danske agenter: Her er de nye DBU-regler

Det nye regelsæt for danske fodboldagenter er nu klar hos DBU. Samtidig bortfalder alle tidligere licenser

Spilleragenten John Sivebæk vil fremover bære titlen 'mellemmand' ifølge det nye DBU-regelsæt. (Arkivfoto: Erik Kragh)
Spilleragenten John Sivebæk vil fremover bære titlen 'mellemmand' ifølge det nye DBU-regelsæt. (Arkivfoto: Erik Kragh)

Dansk Boldspil-Union (DBU) har længe arbejdet på et nyt regelsæt, som skal regulere arbejdet for agenter, der repræsenterer enten fodboldklubber eller fodboldspillere i forhandlinger.

Onsdag meddeler DBU, at det nye regelsæt er på plads, og at alle tidligere udstedte spilleragentlicenser fra unionens side bortfalder, samtidig med at de nye regler træder i kraft 1. april.

Det betyder blandt andet, at det ikke længere hedder agenter, men mellemmænd, og at de personer, som ønsker at arbejde inden for dette felt, skal indsende en ny ansøgning til DBU.

- Alle, der ønsker at påbegynde arbejdet som mellemmand efter de nye regler, skal underskrive og indsende en såkaldt "mellemmandserklæring" til DBU for godkendelse, skriver fodboldunionen på sin hjemmeside.

- Hvis en mellemmand ønsker at indgå en repræsentationsaftale med en spiller eller en klub med tilknytning til DBU, kræver det en standardrepræsentationsaftale, som skal indsendes til DBU, uddyber unionen.

Se også: OB-profil undrer sig: En mistænkelig mærkelig kamp

Se også: Ryger AaB-favoritten her? Populær træner vil ikke væk

Det efterlader principielt muligheden for, at alle kan blive godkendt som mellemmand, men DBU har også lavet en prøve, hvor den enkelte mellemmand kan blive certificeret.

- DBU tilbyder yderligere en skriftlig prøve, som giver ret til at benytte titlen "mellemmand certificeret af DBU", står der også i meddelelsen.

Det er nye regler på området dikteret af det internationale fodboldforbund (Fifa), som er skyld i de nye retningslinjer. Dog skriver DBU, at flere regler fra det gamle regelsæt også gælder i det nye.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere