Søsteren viser nyt billede: Nu smiler Nicki Bille

Søsteren Malou deler et billede på Instagram, hvor hun krammer sin bror efter skudepisoden i julen

De anholdte føres her væk fra Nicki Billes lejlighed. Video: Mathias Øgendahl/Kenneth Meyer/LocalEyes

Fodboldspilleren Nicki Bille har det nu så godt, at han kan sidde op og smile.

Det illustrerer hans søster Malou på Instagram med et billede, hvor hun krammer sin bror på hospitalssengen.

Den skandaleramte fodboldspiller blev 2. juledag skudt i sin lejlighed og har siden været indlagt på hospitalet.

Som billedet viser, er det en glad Nicki Bille, der lader sig omfavne, mens hans højre arm er svært forbundet efter at være blevet opereret for de mange hagl, der borede sig ind i armen på ham i forbindelse med skyderiet.

- Jeg er så glad og taknemmelig for, jeg stadigvæk kan give dig disse kindkys den dag i dag, skriver Malou.

Der har siden episoden hersket en risiko for, at Nicki Bille ville miste førligheden i sin arm.

I første omgang blev to personer anholdt; En 30-årig mand og en 23-årige kvinde. De blev senere løsladt - dog fortsat sigtet af politiet.

En tredje mistænkt person, en 30-årig mand, var i ti dage på flugt fra politiet men henvendte sig selv lørdag og omgående blev varetægtsfængslet frem til 31. januar.

Episoden i Billes lejlighed fulgte i kølvandet på en turbulent periode i den 30-årige fodboldspillers liv. Først vendte han hjem til dansk fodbold i sommer, da han skrev kontrakt med Lyngby Boldklub i 1. division.

Denne valgte dog at fyre ham efter en episode i oktober, hvor han truede en person med en pistol i indre København.

Se også: Fodboldstjerne raser efter han blev lagt for had: Fuck jeres mødre

Se også: Topspiller løj sig syg: Så afslørede konen ham

Nicki Bille. Foto: Christer Holte Krimi Fængslet for skud mod Nicki Bille: Har fortid som narkobagmand

Nicki Bille vendte hjem til FC Nordsjælland efter et ophold i italienske Reggina med blandet succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Bag om ballade-Bille: Fra stortalent til skandaleramt

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere