Annonce:
Annonce:

Spillere efter voldsorgie: Det var massemord ved højlys dag

Hundige-spillere blev gennembanket og vil nu have voldsmændene ordentligt straffet

Daniel Thjellesen dagen efter overfaldet fra FC Albertslund. (Privatfoto)
Daniel Thjellesen dagen efter overfaldet fra FC Albertslund. (Privatfoto)
Annonce:
Følg Fodbold

Ved du noget Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Daniel Thjellesen ligner en slagen bokser dagen efter 12 brutale omgange i ringen.

Næsen er hævet og frygtes brækket, en bule i venstre side af baghovedet giver store smerter, læben er hævet, og på kinden er der en skramme tæt på det ene øje.

Daniel er ikke bokser. Han spiller bare fodbold i Serie 2.

Han var med sit hold Hundige BK i Albertslund for at møde det lokale hold lørdag, som Ekstra Bladet tidligere på søndagen fortalte om. En kamp der blev stoppet efter de første 45 minutter, da dommeren blev slået ned.

Det var ikke kun dommer Bo Bauer, der fik tæv af FC Albertslunds spillere og tilskuere. Også Daniel Thjellesen og flere andre spillere på holdet oplevede et sandt mareridt i nogle forfærdelige minutter på banerne i Albertslund.

Annonce:

- Det er decideret vold. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende, fortæller han til Ekstra Bladet.

'Jeg ville bare forsvare ham'
Udgangspunktet var en udvisning af en Albertslund-spiller. Det fik temperamentet i kog hos hjemmeholdets spillere og tilskuere. Dommeren var ude og diskutere med trænerbænken, da hjemmeholdets målmand kom løbende hen mod ham.

Det så Daniel Thjellesen, og han ville lægge sig imellem. Det skulle han ikke have gjort.

- Jeg ville bare forsvare ham (dommeren, red.). Du ved, skubbe spilleren væk, hvis han ville skubbe til dommeren. Han tager så fat i halsen på mig og giver mig en skalle. Herefter bliver jeg sparket og trampet i ansigtet, og knoppen fra en af spillernes støvler er meget tæt på mit ene øje, fortæller han tydeligt rystet dagen derpå.

- Jeg lå ned og fik bank. Jeg ved endnu ikke, om min næse er brækket. Den er hævet, og jeg skal undersøges yderligere mandag, fortæller han.

Annonce:

- Det var decideret vold mod forsvarsløse mennesker. De personer, der gjorde det, skal findes og straffes, siger han.

Daniel Thjellesen var ikke den eneste, der fik bank. Holdkammeraten Sinan lå også ned og blev sparket og slået, inden hjemmeholdets formand kastede sig over ham og beskyttede ham.

- Jeg er meget rystet. Jeg havde ikke regnet med, at de ville bruge vold, må jeg sige, fortæller Daniel Thjellesen.

Håber på lang karantæne
Han er ikke i tvivl om, at det skal have alvorlige konsekvenser for FC Albertslunds involverede spillere.

- Det hold skal lukkes, og de skal ikke have lov at spille, siger han.

Cheftræner Mads Jul Madsen fortæller, at han bad sine spillere gå væk fra banen, så snart dommerne havde fløjtet kampen af.

- Jeg bad dem alle sammen om at gå mod parkeringspladsen, men vi skulle lige pakke vores tasker, og så kom tilskuerne stormende hen over banen, fortæller han til Ekstra Bladet.

Herefter blev Hundige-spillerne overfaldet og slået og sparket.

Annonce:

- Det var massemord ved højlys dag. Det var så surrealistisk og langt ud, og man kan ikke finde noget lignende på youtube. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget lignende, siger han og bakker op om Daniel Thjellesen.

- De spillere, der har været involveret, skal have lang karantæne. Jeg håber, politiet og SBU Sjælland arbejder sammen om at finde de skyldige.

- Det er under al kritik, hvis de får lov at spille videre. Jeg har ringet til Rosenhøjs træner og fortalt om det, for de skal vide, hvad der er foregået, inden de skal møde dem, siger Mads Jul Madsen.

Ved du noget Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Milliarderne forsvinder op i den blå luft
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: