Spillerforeningen ansætter William Kvist i nyoprettet stilling

Spillerforeningen ansætter William Kvist som konsulent for herrelandsholdet

William Kvist under sommerens VM i Rusland. Nu får Kvist en mentor-rolle for spillerforeningen. Foto: Lars Poulsen
William Kvist under sommerens VM i Rusland. Nu får Kvist en mentor-rolle for spillerforeningen. Foto: Lars Poulsen

William Kvist er stadig aktiv på banen for FC København, og udenfor grønsværen får han nu en rolle for Spillerforeningen, som han spillede på hold med under de meget omtalte forhandlinger med DBU om en ny landsholdsaftale for et par måneder siden.

Spillerforeningen har ansat William Kvist i en nyoprettet stilling som konsulent for herrelandsholdet i samarbejdet med DBU.

- Vi styrker samarbejdet med DBU ved at ansætte William som konsulent i Spillerforeningen for A-landsholdet til at optimere den gode kommunikation med DBU. William var med til VM og har været en del af landsholdet i mange år, så han kender alle de ting i vores dagligdag, der skal prioriteres. Selv om landsholdets resultater er fantastiske, så tror vi spillere på, at vi hele tiden skal udvikle os, og dette er en super opgradering og et godt skridt fremad for landsholdet og for dansk fodbold generelt, siger landsholdsanfører Simon Kjær.

William Kvist, der stoppede på landsholdet efter VM i sommer, ser frem til sin nye rolle.

- Jeg glæder mig til at indtræde i den nye funktion, der skal udbygge det positive samarbejde mellem DBU, Spillerforeningen og Herrelandsholdet. Jeg vil arbejde for at styrke sammenhængskraften i dansk fodbold og kommunikationen mellem landsholdet og DBU, hvor vi i høj grad skal bygge på respekt og gensidig tillid, siger William Kvist.

Ansættelsen betyder, at William Kvist blandt andre skal arbejde tæt sammen med Peter Møller, der for nyligt blev ansat som fodbolddirektør i DBU.

Se også: Barca-stjerne blæste på loven: Røg i retten og må betale kæmpe-bøde

Se også: Store ændringer på vej i dansk kvindefodbold

Se også: Ståle måtte hive stjernen i øret: - Han var 14-15 år oppe i hovedet

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere