Står frem for første gang efter voldsomme anklager

Efter måneder under anklage står den tidligere FC Roskilde-profil Daniel Stenderup frem og fortæller om mistanken mod ham og hans tidligere holdkammerater

Hvordan reagerer man som spiller, når der står ‘matchfixing’ på tavlen ved en kampevaluering? Daniel Stenderup tager os med tilbage til maj sidste år. Video: Jonas Olufsen/Redigering: Maya Westander

- Selvom vi er blevet frifundet, så er vi det jo ikke rigtig, for alle dem, der sidder bag skærmen og kommenterer, er jo stadig overbevist om, at vi har gjort det.

30-årige Daniel Stenderup er en af de tidligere FC Roskilde-spillere, der i de seneste otte måneder har været undersøgt for involvering i den såkaldte matchfixing-sag i 1. divisionsklubben FC Roskilde.

Stenderup og hans daværende kolleger kunne onsdag ånde lettet op, for som Ekstra Bladet erfarede, så droppede Midt- og Vestsjællands Politi sagen, fordi man ikke har kunnet løfte bevisbyrden.

- Det er selvfølgelig dejligt på en eller anden måde at få lagt låg på, for det er jo en sky, som har ligget over os i lang tid nu.

- Samtidig har jeg jo heller ikke været i tvivl om, at de ikke ville finde noget, fortæller forsvarsspilleren.

Men tiden efter, at FC Roskildes daværende cheftræner Christian Lønstrup sidste år beskyldte flere spillere for at være involveret i matchfixing, har ikke været let.

Artiklen fortsætter under billedet

Daniel Stenderup var blandt de mange FC Roskilde-spillere, der sidste sommer fik ny arbejdsgiver, men det var hans indtryk, at potentielle klubber grundet matchfixingundersøgelserne tog deres forbehold. Foto: Jonas Olufson
Daniel Stenderup var blandt de mange FC Roskilde-spillere, der sidste sommer fik ny arbejdsgiver, men det var hans indtryk, at potentielle klubber grundet matchfixingundersøgelserne tog deres forbehold. Foto: Jonas Olufson

Matchfixing på tavlen
Sagen om mulig matchfixing i FC Roskilde begynder i maj 2019. Holdet har tabt 2-1 til Lyngby på udebane og møder mandag den 13. maj op til det, de tror, er en helt almindelig kampevaluering.

Alt andet end hverdagskost er det dog for spillertruppen, da der pludselig står 'matchfixing' som et punkt på tavlen.

- Reaktionerne var ikke gode. Det blev snakket højt, fortæller Daniel Stenderup om spillernes umiddelbare respons.

- Det er jo ikke noget, vi arbejder med. Det er så langt fra vores verden. Så det kommer da som et chok, og måden, det bliver gjort på, synes jeg bare, er forkert.

Hvad er det, Christian Lønstrup siger til jer mere specifikt?

- Han giver udtryk for, at han har fået noget at vide til en fest. Så det kommer selvfølgelig også bag på mig, at han efterfølgende ændrer sin forklaring til, at han har fået det at vide på en parkeringsplads. Men at han har klare beviser og at om ikke andet, så skal han nok skaffe dem.

Artiklen fortsætter under billedet

Stenderup spillede i FC Roskilde fra januar 2017 til sommeren 2019. Foto: Jonas Olufson
Stenderup spillede i FC Roskilde fra januar 2017 til sommeren 2019. Foto: Jonas Olufson

Var du nogensinde i tvivl om, om der havde fundet matchfixing sted?



- Det er klart, at når man hører det til at starte med, så kigger man jo lidt på sidemanden og tænker 'hvem kan det være, og hvad er det egentlig, der foregår'.

- Men efterhånden som sagen brød frem, så har jeg faktisk ikke været i tvivl. Jeg er ikke i tvivl om, at det overhovedet ikke er foregået, slår Stenderup fast.

Noget andet, som Daniel Stenderup slår fast, er, at han ikke har kendskab til, at nogen af hans holdkammerater nogensinde har spillet på egne kampe.



Og du har aldrig selv spillet på dine egne kampe?



- Nej, lyder det prompte fra forsvarsspilleren.

- Der blev meget stille. Der stod forskellige ting, blandt andet at tre-fire spillere formentlig spillede på vores egne kampe, at der var spillet høje summer på FC Roskildes kampe gennem længere tid hos forskellige selskaber, siger Salomonsson til Politiken. Foto: Lars Poulsen. 1. division - 28. okt. 2019 - kl. 17:40 Roskilde-ejer taler om matchfixing: - Der blev meget stille

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Følte sig anklaget

Hvor en række af spillerne allerede i loungen følte sig anklaget af Christian Lønstrup, der den efterfølgende dag blev suspenderet, opstod den følelse først senere hos Daniel Stenderup.

- Jeg følte mig ikke anklaget lige med det samme, men efter det kom i medierne, og at der var så meget omtale, så har jeg da helt klart følt mig anklaget.

- I starten, da DIF kommer ind i sagen efter den TV2-artikel, altså det er jo lige som om, at vi er dømt på forhånd. Nu skal vi bare bevise, at vi ikke er skyldige, og det er jo sådan lidt omvendt fra, hvordan det normalt fungerer.

- Vi skal alle give vores samtykke til vores spillekonti uden en - efter vores mening, begrundet mistanke - og så kræver de også at få vores kæresters, og så lader de os vide, at hvis vi ikke udleverer vores samtykke, så kører de en sag på os.

Artiklen fortsætter under billedet

- Jeg var ret sikker på, at de fleste tæt på mig godt vidste, at det ikke havde noget på sig, men alligevel, så spørger folk dig jo, fortæller Stenderup om omgivelsernes reaktion. Foto: Jonas Olufson
- Jeg var ret sikker på, at de fleste tæt på mig godt vidste, at det ikke havde noget på sig, men alligevel, så spørger folk dig jo, fortæller Stenderup om omgivelsernes reaktion. Foto: Jonas Olufson

Store konsekvenser for spillerne
Alt imens spillertruppen er under lup af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og politiet, så har al den omtale, som sagen har fået, også ført til, at alt fra deres familier til fans henvender sig til dem.

- Det er klart, at man bliver konfronteret med det hele tiden. Fra venner og familie og folk udefra. Der er mange, der har skrevet til mig, forklarer Daniel Stenderup.

- Det, man også skal huske på, er, at når folk går ind og for eksempel ser den her meget omtalte kamp mod Næstved, så ser de jo, at der bliver lavet nogle fejl.

- Det er bare sådan, at niveauet altså ikke er højere i 1. division. Der bliver lavet fejl. Det gør der også i en Champions League-finale, men med al respekt for 1. divison: fordi kvaliteten ikke er højere, end den er, så kan folk sagtens sætte sig ned og se højdepunkterne og konkludere, at den her situation, den ser besynderlig ud, så der må være tale om matchfixing, lyder det fra Stenderup.

Se også: Politiet undersøger fodboldspilleres bankkonti i Roskilde-sag

Af retsdokumenterne fremgår det, at politiet specifikt undersøgte tre spilleres personlige, økonomiske forhold. Men i og med at ingen blev nævnt ved navn, var det ifølge Stenderup hele truppen, der måtte leve med at have en sky hængende over hovedet.

- Vi er jo en hel trup, som er blevet hængt ud. En hel trup, der er blevet sat i bås og låst fast. Der har nok været en mindre gruppe af truppen, som har været mere udsat i hele forløbet, men det har været vigtigt for os at stå sammen hele truppen.

Hvad har den her sag haft af konsekvenser for dig og dine daværende holdkammerater?

- Der er jo mange af mine holdkammerater, der måske har haft sværere ved at finde en arbejdsgiver. Og der er jo også en lille gruppe i det her, som måske har været hårdere ramt end andre, og det har været mentalt rigtig hårdt for de spillere.

I kæmpede med næb og kløer først for overlevelse og så for at undgå konkurs. Sidstnævnte betød, at flere af jer skulle ud og finde en ny arbejdsgiver sidste sommer. Er det dit indtryk, at den her sag gjorde det svært for jer?

- Ja, mit indtryk er, at det var sværere, ja. Det er helt klart mit indtryk. At det så er lykkes for de fleste, er fantastisk, men mit indtryk er helt sikkert, at det har været sværere.

- Klubberne tog deres forbehold, for det var en alvorlig anklage, vi var under.

Daniel Stenderup spiller i dag i Hvidovre IF, og på mange måder blev der for ham sat et punktum, da politiet lukkede deres efterforskning. Det betyder dog ikke, at han føler, at spillertruppen er blevet frifundet af resten af Danmark.

- Nu er sagen afsluttet, men der er jo ikke nogen tvivl om, at folk stadig vil huske sagen, og det må vi bare acceptere, siger Stenderup, der ikke har talt med Christian Lønstrup siden den mandag i maj, han sjældent glemmer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lønstrup holder fast i anklager

Christian Lønstrup, der har stået uden trænerjob, siden han blev suspenderet i FC Roskilde, er stadig sikker på, at der har fundet matchfixing sted i 1. divisionsklubben.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er foregået matchfixing, siger han torsdag aften til TV2 Sport, og uddyber, at han er skuffet over, at sagen er blevet droppet.

Spillerne fra FC Roskilde var chokerede oven på anklagerne om matchfixing  fra Christian Lønstrup. Her er de samlet med den daværende træner Peter Foldgast, der trådte til i sæsonens sidste par kampe i sidste sæson. Foto: Lars Poulsen. 1. division - 5. mar. 2020 - kl. 09:18 Politiet bekræfter: Sag mod Roskilde-spillere droppes

9 kommentarer
Vis kommentarer