Stor anerkendelse til Harder: Lukkes ind i særligt selskab

Pernille Harder er blevet optaget i Kraks Blå Bog

Pernille Harders præstationer på fodboldbanen har sendt hende i Kraks Blå Bog. Foto: Jens Dresling
Pernille Harders præstationer på fodboldbanen har sendt hende i Kraks Blå Bog. Foto: Jens Dresling

Det er ikke nok bare at være et kendt ansigt i Danmark for at blive optaget i Kraks Blå Bog. 15 minutters berømmelse udløser ikke en adgangsbillet. Det kræver noget mere. Noget særligt.

Og i år er 70 kvinder og 137 mænd blevet lukket ind i det gode selskab.

Torsdag udkommer dette års udgave af opslagsværket. Blandt de nye navne er tv-vært Timm Vladimir, USA-korrespondent på DR Steffen Kretz og fodboldspiller Pernille Harder.

26-årige Pernille Harder er tidligere kåret som både Europas og Verdens bedste kvindelige fodboldspiller. Det er ikke ret mange danske fodboldspillere, der finder vej til Kraks Blå Bog, men koryfæer som Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Morten Olsen, Preben Elkjær og Frank Arnesen er dog optaget.

Foruden velkendte navne favner Kraks Blå Bog også personer, der i det stille spiller en vigtig rolle i samfundet. Det forklarer digital chef Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag, der står bag udgivelsen af Kraks Blå Bog.

- Hovedkriteriet er, at det er mænd og kvinder, der inden for deres område yder en betydningsfuld og positiv indsats. Altså personer, der gennem deres liv og virke er med til at forme og tegne det Danmark, som vi kender.

En af de 70 nyoptagede kvinder i opslagsværket er Lotte Heise. Radiovært, entertainer og tidligere model. Da hun fik at vide, at hun ville blive optaget i Kraks Blå Bog, kom hun til at tænke på sin afdøde far.

- Han ville være blevet meget stolt. Og min mor, som stadig lever, blev meget, meget glad, da hun hørte om optagelsen, fortæller Lotte Heise.

Hun indrømmer, at hun ikke ved, hvad hun får ud af, at hendes navn er at finde på side 561 i det mørkeblå opslagsværk.

- Bliver man så inviteret til fede selskaber, eller bliver man inviteret med på en lystyacht til Cannes? Jeg ved det ikke, siger Lotte Heise.

Er man først blevet optaget i det eksklusive selskab, er man der som udgangspunkt til sin død. Dog er der eksempler på, at personer er blevet ekskluderet i forbindelse med en dom.

Det gælder blandt andet stifteren af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, og iværksætter og folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen.

- I dag bliver man ikke benhårdt taget ud af bogen. Hvis der falder en ubetinget dom, som er vanærende eller kaster et meget uheldigt lys på ens liv og virke, så vil vi gøre en redaktionel bemærkning i biografien, fortæller Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag.

Formel 1 - 23. maj. 2019 - kl. 06:59 Stadig irriteret: Respektløst af Kevin

Se også: Vandt sin anden etape: Nu skrider han

Ebbe Sand (t.h) er strategen bag Brøndbys markante kursskifte. Det betyder et større underskud, men er også et udtryk for, at klubben forsøger at beholde stamspillerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Sands store opgør: Sandheden bag Brøndbys kursskifte

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere