Strudal bliver træner igen

Den tidligere Brøndby-assistent Mark Strudal skal igen stå i spidsen for sommertræningerne i Spillerforeningen

Strudal var i en periode assistent-træner for Brøndby. Foto: Christer Holte/Polfoto.
Strudal var i en periode assistent-træner for Brøndby. Foto: Christer Holte/Polfoto.

Fra den 12. juni til den 13. juli er tidligere angriber Mark Strudal tralvt beskæftiget.

Den nuværende fodboldkommentator og tidligere assistenttræner i Brøndby og angrebstræner i FC Nordsjælland er nemlig igen i år træner for Spillerforeningens 'Team Spillerforeningen'.

Sommertræningen er for medlemmer af Spillerforeningen, men er ikke kun for kontraktfrie spillere, det er også for spillere, der ønsker at holde formen ved lige i løbet af perioden. Spillerforeningen har også tilknyttet ProTreatment, så der også laves behandlinger.

Mark Strudal er ikke eneste træner, der tropper op - Spillerforeningen har også allieret sig med Klavs Rasmussen, der har en fortid i OB, og så er også Jamil Fearrington og Jimmy Klitland tilknyttet, mens der er et kompetent målmandsteam bestående af Casper Andersen og Emeka Andersen.

- Spillerne gav i deres evalueringer rigtig god feedback til sidste års trænere, og derfor var det nærliggende at give genvalg. I Mark Strudal og Klavs Rasmussen får vi trænere med stor erfaring fra højeste niveau, og samtidig har vi tilknyttet flere tidligere spillere, som er i gang med en træneruddannelse og brænder for trænergerningen, siger Kresten Blæsild, der er ansvarlig for Team Spillerforeningen.

Der laves både træninger i København og Aarhus. I Valby er der egentlige fodboldtræninger, mens Spillerforeningen skriver, at der i Dragør og Aarhus vil være mulighed for at holde formen ved lige sammen med ProTreatment. Træningskampe arbejdes der også på.

Se også: Dagen efter stop: Stjerne-træner klar i nyt job

Se også: Superliga og VM-finale samme dag: Her er løsningen

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere